Stålgiganter sagsøger USA's regering efter blokade af opkøb

Udgivet den 06-01-2025  |  kl. 15:47  |  

Stålproducenterne US Steel og Nippon Steel har mandag sagsøgt den amerikanske regering, efter at præsident Joe Biden har blokeret for en sammenlægning af de to virksomheder.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Sagsanlægget skal understrege, at de to stålproducenter, der har base i henholdsvis USA og Japan, fortsat vil arbejde på, at US Steel opkøbes af Nippon Steel, skriver de i en fælles udtalelse.

Stålproducenterne skriver videre, at de anser den amerikanske regerings blokade af salget for at være baseret på "rent politiske grunde".

Fredag meddelte Joe Biden, at han ikke vil tillade, at US Steel sælges til Nippon Steel.

- Uden en national stålproduktion og uden nationale stålarbejdere vil vores nation være mindre stærk og mindre sikker, lød det fra Joe Biden.

Planerne om et opkøb går tilbage til marts 2024, hvor US Steel oplyste, at det havde indgået en aftale om at blive opkøbt af Nippon Steel for 14,9 milliarder dollar. Det svarer til i omegnen af 108 milliarder kroner.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler
16:22 Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
16:11 Italiensk NKT-konkurrent i rekord på aflyst ameikansk fabriksprojekt
16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding