Supersalg: Her bliver der handlet flest sommerhuse

Udgivet den 04-08-2018  |  kl. 06:00  |  

Foto: Boligsiden.dk

Det er de færreste, der kan mindes en dansk sommervarme, som den der nu har ligget som en dyne over hele landet siden maj måned. Solen har sikret solbrune stænger på mange danskere og måske også et par ekstra ture i sommerhuset for dem, der er så heldige at eje sådan et.

Og i år er der kommet mange nye sommerhusejere til. Helt præcist er der blevet indgået 4.404 sommerhushandler i første halvår 2018, viser tal fra Boligsiden.dk.

Handlerne fordeler sig på 85 kommuner, hvoraf der i 12 kommuner har været mere end 100 salg i årets første seks måneder. I én kommune er der dog tale om et markant større salg end i de øvrige i toppen. Det drejer sig om Odsherred Kommune på Vestsjælland, hvor der i første halvår blev solgt 430 sommerhuse.

"Alene i juni måned blev der solgt over 100 sommerhuse i Odsherred Kommune, og det samme gør sig gældende for maj. Årsagen til områdets popularitet er en kombination af tre ting. Kommunen har masser af attraktiv kystlinje ud til blandt andet Sejerø Bugt mod vest og Isefjord mod øst, det er beliggende i en overkommelig køreafstand til større byer som Roskilde og København, og så appellerer priserne til en bred køberskare," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

10.000 kroner billigere

Priserne er eksempelvis noget mere appetitlige end i nordsjællandske Gribskov, der ligger nummer to på listen over flest salg. Gribskov er traditionelt set en af landets mest populære sommerhuskommuner med Tisvilde som et af de store trækplastre. I kommunen blev der i første halvår solgt 342 sommerhuse.

"Årsagen til, at Gribskov ikke topper Odsherred i antal salg er, at prisniveauet i de to kommuner er vidt forskellige. I Gribskov Kommune var kvadratmeterprisen på solgte sommerhuse i juni måned 25.100 kroner, mens den i Odsherred lå på 15.250 kroner. For et sommerhus på 50 kvadratmeter er det en forskel på en halv million kroner, så hvis du ikke har en masse friværdi at købe sommerhus for, kan prisforskellen være et seriøst incitament til at søge mod Vestsjælland," lyder det fra Birgit Daetz.

Den bedst sælgende kommune i det jyske er Ringkøbing-Skjern med 240 salg, der er båret af salget langs vestkysten i Hvide Sande og Søndervig.

Top 10: Bedst sælgende sommerhuskommuner

(Klik på de enkelte kommuner for at se, hvilke sommerhuse der er til salg lige nu)

Kommune Antal salg i 1. halvår 2018
Odsherred 430
Gribskov 342
Ringkøbing-Skjern 240
Syddjurs 206
Varde 206
Halsnæs 172
Frederikssund 155
Jammerbugt 148
Guldborgsund 132
Kalundborg 127

(Opgørelsen dækker over salget af fritidsboliger i 1. halvår 2018. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Mulig våbenhvile løftede markeder men pressede våbenaktier
17:06 Onsdagens aktier: Zealand med største stigning i C25-indeksets historie
17:03 Zealand brager op mens milliarderne fosser ud af Novo-aktien
17:01 Onsdagens obligationer: Aftagende amerikansk inflation sendte renten ned
15:24 Medie: Putin vil formentlig trække fredsforhandlinger i langdrag
14:59 Zealand Pharma på vej mod den største endagsstigning for et C25-selskab
14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi