Svagt USA-marked giver Vestas konkurrencefordele

Udgivet den 11-02-2009  |  kl. 11:20  |  

Dårlige nyheder om kapacitetsnedsættelser hos Vestas-konkurrenter som GE og Siemens samt underleverandører som LM Glasfiber, siger ikke alene noget om økonomien i vindmøllebranchen, men også noget om konkurrenceforholdene. Ifølge Henrik Breum Vestas-analytiker fra Danske Markets Equities, er Vestas mindre effekt-relative.

Vestas' konkurrencesituationen bliver forbedret af, at deres aktiviteter og dermed risikoen for at blive ramt af en svag økonomi er fordelt på mange forskellige markeder.

- Vestas er placeret på flere markeder end sine konkurrenter. Konkurrenterne har ikke helt de samme relative effekter. Sammenlignet med f.eks. GE og Siemens er Vestas ikke så afhængige af få store markeder. Vestas har bedre mulighed for at kompensere for de fald i afsætningsvolumen ved f.eks. også at være stærkt eksponeret i Kina, siger Henrik Breum til NetPosten.dk.

GE og Siemens er tungt eksponeret på det amerikanske marked, som i øjeblikket bliver betragtet, som vindmølleindustriens problembarn. Flere investorer har måttet skrue ned for sine forventninger om en vindstærk supermagt og se de nye politiske dagsordener i øjnene.

De sorte skyer over det amerikanske marked forventes dog ikke at øge Vestas’ markedsandele på vindmøllemarkedet foreløbigt.

- Når de endelige markedstal kommer her til marts, er mit bud at Vestas’ markedsandel er faldet yderligere en smule. Ordreindgangen er lidt bedre end konkurrenterne og hvad angår konkurrencen fremadrettet er det et spørgsmål, om hvor mange komponenter, de har kunnet skaffe hos underleverandørerne, siger Henrik Breum.

Af Frederik Ploug Søgaard

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder