Svensk finansminister indvier First North
Den 12. juni 2006 indvier den svenske finansminister Sven-Erik Österberg handlen på OMXs nordiske alternative markedsplads First North i Sverige.
Det første selskab, som noteres på den nye markedsplads, er Swedol AB, en butikskæde som sælger elartikler og elektronik, arbejdstøj, sikkerheds- og autoudstyr samt forbrugsvarer fortrinsvis til erhvervskunder.
First North giver mindre virksomheder og vækstselskaber nem adgang til de nordiske og globale finansmarkeder.
De selskaber, som i dag er noteret på Nya Marknaden i Sverige, handles fra 12. juni 2006 på First North.
- Vi er meget glade for at kunne lancere First North og byde Swedol velkommen. Inklusive Swedol har First North 54 selskaber i Sverige og Danmark, udtaler Jenny Rosberg, chef for noteringer og selskaber i Norden, OMX.
- Der har været stor intresse for Swedol-aktien både fra institutionelle og private investorer, udtaler Swedols adm. direktør Thomas Svedberg.
Swedols rådgivere er Remium AB. Swedol får kortnavnet SWOL B, og Swedols handelspost svarer til 200 aktier. Selskabet indgår i sektoren Forbrugsgoder.