Sverige/DI: Økonomien steg lige netop i fjerde kvartal - tomgang i 2024 i vente

Udgivet den 29-01-2024  |  kl. 08:22  |  

Den svenske økonomi voksede lige netop i fjerde kvartal af 2023, mens der for hele året var tale om en tilbagegang på 0,3 pct. i det svenske bruttonationalprodukt.

Det står klart mandag morgen, hvor der fra Sverige er fremlagt den sidste BNP-opgørelse for 2023.

Og det har været et svært år for den svenske økonomi, konstaterer Dansk Industris cheføkonom, Allan Sørensen.

- Fy fan! 2023 var et utroligt skidt år for svensk økonomi. Den høje inflation og de stigende renter har været hård ved væksten i Sverige, siger han i en kommentar.

Den svenske økonomi voksede i fjerde kvartal med 0,1 pct., hvilket var noget lavere end de 0,3 pct., som økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet, men dog en fremgang fra en flad vækst i tredje kvartal.

Også i 2024 vil den svenske økonomi være udfordret, vurderer Allan Sørensen.

- Svensk økonomi vil køre i tomgang i 2024. Vi skal frem til 2025, før der er udsigt til fremgang på den anden side af Øresund.

De høje renter, der har medvirket til at presse de svenske forbrugere, ventes dog også at blive skruet ned i år, skriver Sydbanks seniorøkonom Kim Blindbæk.

- Vi forventer faktisk, at renten vil blive sænket i løbet af 2024 med omkring ét pct.point. Det kan give en saltvandsindsprøjtning til den svenske økonomi, fremgår det af en kommentar.

Torsdag afslutter den svenske centralbank, Riksbanken, sit rentemøde. Her er ventet en fastholdt rente på 4,0 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Sverige❯ 

Seneste nyheder

11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs
06:34 Kinesisk aktivitet i fremstillingssektoren viser tilbagegang i januar
06:34 Kina: Industriens overskud steg 11 pct. i december men faldt 3,3 pct. i hele 2024
06:32 Asien: Amerikanske aktiefutures dropper oven på kinesisk fremstød med kunstig intelligens