Sydbank: Ørsteds udskiftning kan synes beskeden men viser tillid til egne folk

Udgivet den 27-02-2024  |  kl. 09:57  |  
Arkiv: Foto

Ørsted har tirsdag offentliggjort navnene på selskabets nye økonomidirektør og driftsdirektør.

Dermed har Ørsted skiftet ud på tre nøglestillinger siden meddelelsen om de store nedskrivninger i USA, da også bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen har meldt sin afgang. Han bliver erstattet af den nuværende næstformand Lene Skole.

Det er dog kun den nye økonomidirektør, Trond Weslie, der kommer udefra. De to andre er hentet internt i selskabet.

Det kan - med problemernes omfang in mente - synes som en beskeden udskiftning. Det vurderer Sydbanks chefanalytiker Jacob Pedersen.

- Henset til USA-problemernes omfang beløbsmæssigt kan det synes som begrænset udskiftning, at Trond Westlie er eneste nye udefrakommende person i ledelsen, men henset til USA-problemernes karakter lander Ørsted efter vores vurdering ledelseskabalen sundt og fornuftigt, skriver han i en analyse, hvor Ørsteds anbefaling "hold" bliver fastholdt.

Nu er fokus ifølge Jacob Pedersen på at eksekvere på de amerikanske projekter.

- USA-problemerne gør ondt på selskabet, men forud går en lang, lang periode med stort set pletfri projekteksekvering - til aftalt tid og budget. At Ørsted vælger selskabets nye driftsdirektør internt, bekræfter efter vores vurdering signalerne om, at problemerne i USA er afgrænsede, identificerbare og til at lære af, skriver han.

Den nye driftsdirektør, Patrick Harnett, er i øjeblikket Ørsteds chef for Execution Programmes i Europa, og som står i spidsen for det britiske Hornsea 3-projekt.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯