Sydbank fastholder høje ordreforventninger hos Vestas trods første kvartal på det jævne

Udgivet den 02-04-2024  |  kl. 07:14  |  

Et enkelt kvartal med beskeden ordreindgang hos vindmølleproducenten Vestas bekymrer ikke hos aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.

- Efter ordrerekord i fjerde kvartal 2023 er det ingen overraskelse, at ordreindgangen er mere afdæmpet i det forgangne kvartal. Vi forventer tiltagende ordreindgang igen over de næste kvartaler. Vi ser desuden Vestas nærme sig målet om en overskudsgrad på 10 pct.+ i 2025, og det efterlader betydeligt rum til kursstigninger herfra, skriver han i en kommentar.

Vestas annoncerede fredag i påsken yderligere fire ordrer med en samlet kapacitet på 800 megawatt. Dermed nåede vindmølleproducenten i kvartalet op på 11 annoncerede ordrer på i alt 1503 megawatt. Alle var landmølleordrer.

- Herudover forventer vi en ikke-offentliggjort ordreindgang på ca. 500 megawatt i kvartalet, skriver Jacob Pedersen. Dermed venter han altså en samlet landvindordreindgang på ca. 2000 megawatt i første kvartal 2024.

Trods et første kvartal med en ordreindgang på de jævne, så har analytikeren store forventninger til en solid ordreudvikling igen i år.

- Vi forventer, at ordreindgangen også i år vil være høj - og godt hjulpet af betydelig ordreindgang fra USA og flere havvindaftaler, der bliver konverteret fra foreløbige aftaler til faste og ubetingede ordrer. Signalerne fra sektoren peger stadig mod et meget gunstigt aktivitetsniveau i USA og forbedring på vej i Europa, skriver Jacob Pedersen.

Samlet forventer han en ordreindgang i år på ca. 15.000 megawatt i landvindsegmentet og ca. 4000 megawatt i havvindsegmentet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages