Sydbank om nye tal fra Boligsiden: Flere boliger til salg er dårligt nyt for sælgere

Udgivet den 05-04-2024  |  kl. 06:35  |  

Der er godt nyt at finde for boligkøberne, da der blev flere boliger at vælge imellem på hylderne hos landets ejendomsmæglere, hvilket modsat er dårligt nyt for de boligejere, der går med salgstanker.

Det skriver Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen med henvisning til nye tal fra Boligsiden.

Der er en mærkbart stigende tendens i antallet af boliger til salg, skriver cheføkonomen, der henviser til, at det særligt er sommerhusene, der er blevet 30 pct. flere af til salg end for et år siden.

For ejerlejlighederne er der 11,9 pct. flere, mens det for husenes vedkommende er 15,1 pct.

- Det er selvfølgelig godt nyt, hvis du er på jagt efter et sommerhus eller et nyt sted at bo, skriver Søren Kristensen, der vurderer, at et stigende udbud vil være med til at lægge en dæmper på prisstigningerne eller måske endda få priserne til at falde.

De nye udbudstal er ifølge cheføkonomen endnu en indikation på, at boligmarkedet halter i 2024, hvor interessen fra køberne i øjeblikket højest er lunken.

- Det er da også vores forventning, at boligpriserne vil halte lidt afsted og kun stige en anelse i 2024. Imidlertid er det vores forventning, at en robust økonomi og lidt lavere renter vil betyde, at priserne trods alt vil stige i løbet af året, slutter han.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz
17:16 Chemometec byder på belgisk selskab: Har tre uger til gennemsyn og endelig beslutning
17:08 Fredagens obligationer: Ugen bød på rentehop trods stor rentenedsættelse i USA
17:07 Fredagens aktier: Novo trynet oven på lunkne vægttabsdata - NNIT nævnt som opkøbsmål
17:03 Coloplast-formand sælger aktier for 178 mio. kr.
16:38 Novo-analytiker kalder kursfald "betydelig overreaktion"
16:09 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
16:08 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
16:02 Forbrugertilliden i eurozonen er mindre negativ
15:44 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
15:36 USA/åbning: Fedex styrtdykker og Trump Media presses ned på rød fredag i USA
15:05 Novo-aktie dykker efter nye data for tablet
15:04 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
14:31 USA/tendens: Nedtur i sigte - Fedex styrtdykker og pres på Trump Media
14:27 Trump Media på vej mod endnu en bundrekord
13:35 USA's centralbank risikerer at blive brugt politisk efter rentenedsættelse før valg
13:06 Europa/aktier: Nedjustering fra Mercedes-Benz tynger bilsektoren
13:04 Nordea er igen ramt af tekniske problemer: Kunder kan ikke komme på netbank
12:23 General Motors tilbagekalder over 449.000 biler efter fejl med bremsevæskeindikator
12:08 Obligationer/middag: Renten på vej til lille hop over ugen efter renteafgørelse i USA