Sydbank/CEO: Flere fyringer på vej i 2016

Udgivet den 24-02-2016  |  kl. 10:52  |  

Sydbank har skilt sig af med medarbejdere i 2015, og afskedigelserne vil fortsætte i 2016. Det fremgår af bankens årsregnskab for 2015.

- Som led i implementeringen af bankens strategi, Blå vækst, vil der blive arbejdet med fortsatte effektiviseringer, der vil medvirke til, at antallet af medarbejdere gennem 2016 fortsat vil være faldende, skriver Sydbank i årsregnskabet.

Strategiplan 'Blå vækst', som banken fremlagde ved sit regnskab for tredje kvartal, har blandt andet som mål at sikre høj kundetilfredshed og fortsat vækst.

Den administrerende direktør for Sydbank, Karen Frøsig, vil ikke sætte tal på, hvor mange medarbejdere, der bliver tale om.

- Det er jo den vej, vi skal i vores sektor. Vi er kommet ind i en verden af digitalisering. Og det, som det konkret betyder, er, at vi får sat strøm til mange processer. Det betyder også, at kunderne ændrer adfærd. Der er mere selvbetjening. Og det reducerer behovet for medarbejdere, siger Karen Frøsig til Ritzau Finans.

Tempoet reduktionen vil ske med afhænger ifølge direktøren af tempoet, nye it-systemer kan implementeres med.

De afskedigelser, som banken foretog i 2015 har da også vist en effekt. I hvert fald er det lykkes at holde basisomkostninger stort set uændret, fremgår det af Sydbanks regnskab.

- Man skal sørge for at minimere udgifterne. Det har vi gjort. Vi vender bunken gang på gang. Og så er omkostningerne til medarbejderne – og det er der skoen altid trykker i en sektor som vores – vores største omkostning. Derfor har vi også været nødt til at reducere i antallet af medarbejdere, forklarer Karen Frøsig.

De planlagte afskedigelser kommer til trods for, at Sydbank sidste år leverede et samlet nettooverskud på 1148 mio. kr., hvilket er en fremgang fra 1052 mio. kr. året før.

Samtidig bliver Sydbanks aktionærer oven på bankens regnskab for 2015 tilgodeset med en stor udlodning. 100 pct. af overskuddet fra banken ryger nemlig tilbage til ejerne i form af udbytter og et aktietilbagekøbsprogram.

/ritzau/FINANS

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug