Sydbanks delårsrapport - 1. kvartal 2024

Udgivet den 01-05-2024  |  kl. 06:26  |  

Selskabsmeddelelse nr. 14/2024
1. maj 2024

Sydbanks delårsrapport - 1. kvartal 2024

Hovedpunkter fra regnskabet for 1. kvartal 2024

Periodens resultat på 861 mio. kr. giver en egenkapitalforrentning på 23,4 pct. p.a. efter skatBasisindtjening på 1.849 mio. kr. er 13 pct. højere end i samme periode i 2023Handelsindtjening på 89 mio. kr. mod 117 mio. kr. i samme periode i 2023Basisomkostninger på 831 mio. kr. mod 797 mio. kr. i samme periode i 2023Basisresultat før nedskrivninger på 1.107 mio. kr. er 16 pct. højere end i samme periode i 2023Nedskrivninger på udlån mv. udgør en udgift på 8 mio. kr.Bankudlån stiger med 3,4 mia. kr., svarende til en stigning på 5 pct. i forhold til ultimo 2023Egentlig kernekapitalprocent er på 17,4 og er faldet med 1,5 procentpoint i forhold til ultimo 2023

Administrerende direktør Karen Frøsig udtaler om resultatet:

Vi har opnået en meget stærk start på året. Det er positivt, at vi i årets første kvartal kan løfte basisindtjeningen og den samlede indtjening fra rekordniveauerne i 3. og 4. kvartal sidste år. Indtjeningen stiger på trods af et mindre fald i nettorenteindtægterne, da faldet mere end opvejes af en stigning i indtægterne fra den øvrige basisindtjening. Resultatet for 1. kvartal 2024 er 17 pct. bedre end resultatet for samme kvartal sidste år og forrenter egenkapitalen med 23,4 pct., hvilket er på et meget tilfredsstillende niveau.

Som kommentar til udviklingen i bankudlån siger Karen Frøsig:
-  Vi er tilfredse med at se den fortsatte effekt af vores stærke værditilbud til såvel bestående som nye kunder, der bl.a. medfører, at bankudlånet stiger med 3,4 mia. kr. i 1. kvartal og er på det højeste niveau i nyere tid.

Bestyrelsesformand Lars Mikkelgaard-Jensen siger:

Det er glædeligt, at banken efter det igangsatte aktietilbagekøb på 1.200 mio. kr. fortsat er særdeles velkapitaliseret og robust. Det er specielt vigtigt i en tid med geopolitisk usikkerhed, med krig i Ukraine og uro i Mellemøsten, at Sydbank er godt rustet til at navigere i usikkerheden og støtte vores kunder.

Forventninger til 2024

Der forventes moderat vækst i dansk økonomiResultatet efter skat forventes at være i intervallet 2.500-2.900 mio. kr.Forventningen til resultatet er baseret på, at Danmarks Nationalbank i 2024 nedsætter indskudsbevisrenten med 0,75 procentpointForventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.

Yderligere oplysninger
Bankdirektør Jørn Adam Møller, tlf. 74 37 20 30
Pressechef Susanne Ingeman Faber, tlf. 26 29 11 29

Vedhæftede filer

SM 14 Delårsrapport 1. kvartal 2024

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024