Sydbanks regnskab skæmmes af nedskrivninger og resultatnedgang i vente i 2025
Sydbank har gjort status for fjerde kvartal - og for 2024 samlet set. Her er hovedpunkterne fra regnskabet:
- Sydbank tjente sidste år 2762 mio. kr. efter rekordresultatet i 2023 på 3342 mio. kr. Dermed endte resultatet i den nedre halvdel af prognosespændet på 2700-2900 mio. kr.
- For 2025 spiller Sydbank ud med en forventning om et nettoresultat på mellem 2200 og 2600 mio. kr. Analytikerne havde forud for regnskabet estimeret et overskud efter skat i 2025 på 2414 mio. kr.
- At nettoresultatet faldt med 580 mio. kr. i 2024 skyldes primært, at nedskrivningerne udgjorde en udgift på 595 mio. kr. mod en indtægt på den post på 27 mio. kr. i 2023.
- En enkelt kunde, Better Energy, stod for 446 mio. kr. af nedskrivningerne.
- Ses alene på fjerde kvartal landede basisresultatet på 458 mio. kr., hvilket var lidt under analytikerkonsensus på 478 mio. kr. Det skyldes højere nedskrivninger end ventet, mens basisindtjeningen var højere end ventet.
- Foreslår et udbytte for 2024 på 26,88 kr. per aktie svarende til 50 pct. af årets overskud efter skat. Det er på niveau med analytikernes forventninger.
- Banken igangsætter desuden et aktietilbagekøbsprogram på 1350 mio. kr., der løber frem til 31. januar 2026.
Tal fra Sydbank s regnskab for fjerde kvartal 2024:
Mio. kr. | Q4 '24 | Q4 '24(e) | Q4 '23 | FY '24 | FY '24(e) | FY '23 |
Basindtjening | 1780 | 1735 | 1844 | 7227 | 7182 | 7071 |
Handelsindtjening | 45 | 55 | 35 | 268 | 278 | 275 |
Indtjening i alt | 1825 | 1790 | 1879 | 7495 | 7460 | 7346 |
Basisomkostninger | 859 | 872 | 801 | 3312 | 3325 | 3136 |
Basisres. før nedskr. | 966 | 918 | 1078 | 4183 | 4135 | 4210 |
Nedskrivninger | 508 | 440 | -6 | 595 | 524 | -27 |
Basisresultat | 458 | 478 | 1084 | 3588 | 3608 | 4237 |
Beholdningsresultat | 4 | 14 | 30 | 73 | 83 | 88 |
Engangsposter | -12 | -13 | -7 | -16 | -17 | -44 |
Resultat før skat | 450 | 480 | 1107 | 3645 | 3675 | 4281 |
Nettoresultat | 366 | 356 | 933 | 2762 | 2752 | 3342 |
Udbytte per aktie (i kr.) | - | - | - | 26,88 | 27,0 | 30,56 |
(e) = Estimat fra Bloomberg News baseret på bidrag fra 4 analytikere.
Sydbank s forventninger til 2025:
Mio. kr. | Ved Q4 '24 |
Resultat efter skat | 2200-2600 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›