Sydeuropæiske renter fortsætter himmelflugten
Obligationsmarkedet har ikke meget tiltro til den store redningspakke, der er blevet lovet de spanske banker fra EU. Med det græske valg lurende søndag, fortsætter flugten fra de italienske og spanske statsobligationer.
Renten på den spanske 10-årige statsobligation stiger tirsdag med 11 basispoint til 6,59 pct. Den spanske rente er dermed steget med 177 basispoint fra bunden i starten af februar.
Den italienske tiårige rente stiger tirsdag med 13 basispoint til 6,15 pct. Det er 127 basispoint fra bunden, der blev sat i starten af marts.
Der er stor fokus på det gældsplagede Sydeuropa i disse dage, ikke mindst i lyset af Grækenlands mulige euro-exit. Sker det, kan Italien og Spanien blive de næste lande i rækken, som de forskrækkede obligationshandlere kaster deres kritiske lys på.
/ritzau/FINANS
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›