Taiwansk chipproducent fortsætter med at sælge for mere end ventet

Udgivet den 16-01-2025  |  kl. 07:05  |  

Salget vokser hos den taiwanske chipproducent TSMC, der også har leveret bedre, end analytikerne havde forudset.

Det fremgår af regnskabstal for fjerde kvartal, der er lagt frem torsdag morgen.

Her har selskabet hentet et overskud på 374,7 mia. nytaiwanske dollar - omkring 82 mia. danske kr. - som er en vækst på 57 pct. sammenlignet med året før. Det er samtidig mere end forventningen på 369,8 mia. nytaiwanske dollar, viser estimater fra Bloomberg.

Også det samlede salg overrasker positivt med en vækst på 39 pct. til 868,5 mia. nytaiwanske dollar, hvor der var ventet 855,3 mia. nytaiwanske dollar.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯