TDC-bestyrelse tvinges til at tage stilling

Udgivet den 28-11-2005  |  kl. 08:24  |  

Ni kapitalfonde samlet i to konsortier og en lang række af rådgivere og bankfolk holder vejret i spænding, når TDC-bestyrelsen skal træffe et afgørende valg.

Begge konsortier af kapitalfonde, som i øjeblikket bejler til TDC's gunst, forsøger ifølge Børsens oplysninger at få TDC-bestyrelsens fulde opbakning, inden et købstilbud offentliggøres.

Ingen af de to konsortier vil ifølge Børsens oplysninger være tilfredse med en blød tilkendegivelse fra bestyrelsen, og løfter om en endelig udtalelse efter at købstilbud er fremsat via Københavns Fondsbørs. Kapitalfonde lægger vægt på ikke at fremstå som fjendtlige opkøbere, og de giver sig ikke i kast med offentlige overtagelsesbud uden at være rimeligt sikre på at få held med deres forehavende.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder