TDC gennemfører første fase af personalereduktion

Udgivet den 10-06-2003  |  kl. 12:15  |  

Den 12. maj 2003 besluttede TDC at gennemføre en reduktion af arbejdsstyrken i den danske forretning med 10 pct. eller 1.650 medarbejdere i perioden frem til udgangen af første kvartal 2004.

På denne baggrund har TDC indgået aftale med 961 medarbejdere om, at de frivilligt forlader selskabet senest med udgangen af 2003.

Yderligere 219 medarbejdere vil blive opsagt og forlade virksomheden senest med udgangen af 2003.

Omkostningerne i forbindelse med denne personalereduktion udgør 0,6 mia. kr. efter skat. Beløbet vil blive udgiftsført som en engangspost i 2. kvartal 2003.

Den resterende del af personalereduktionen i den danske forretning vil finde sted inden udgangen af 1. kvartal 2004.

Udgivet af: NPinvestordk