TDC har besluttet at anke byretsdom
TDC har besluttet at anke en byretsdom fra Ballerup. Dommen frifinder en kunde for at have foretaget en række computerstyrede telefonopkald til Skt. Helena tilbage i sensommeren 2000, dvs. før TDC indførte VoksenSpærring Udland som standard for alle sine fastnetkunder. Spærringen beskytter i dag bl.a. kunderne imod download.
Dommen fra byretten i Ballerup er en principielt vigtig dom, der er særdeles vidtgående og bryder med hidtidig fast retspraksis vedrørende bevisbyrde og risikofordeling.
- TDC har nu i downloadsager fået to byretsafgørelser, der følger hidtidig retspraksis, og to byretsafgørelser samt en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, der følger en ny tendens, der er udtryk for omvendt bevisbyrde og lægger hele ansvaret hos TDC, siger adm. dir. og koncernchef Henning Dyremose, TDC.
- Omvendt bevisbyrde og objektivt ansvar for misbrug har voldsomme forretningsmæssige virkninger for TDC, idet der bliver mulighed for misbrug overfor TDC, uden at vi kan gøre noget. Der vil ikke være noget incitament til, at kunderne beskytter sig mod uberettiget brug af deres teleforbindelser, siger Henning Dyremose
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›