TDC-långivere taber milliarder
De investorer, som har lånt 30 mia. kr. til TDC, bliver dagligt straffet, i takt med at forventningerne om at telekoncernen vil blive solgt til en gruppe kapitalfonde stiger, skriver Børsen.
I begyndelsen af august var værdien af de virksomhedsobligationer, som TDC har udstedt for at finansiere sin drift og ekspansion, på godt 29,5 mia. kr. Men siden det blev kendt, at en gruppe kapitalfonde planlægger at overtage selskabet, er værdien af obligationerne raslet ned. Nu er de på det laveste niveau nogensinde.