TDC lancerer netværk til virksomheder på tværs af Skandinavien

Udgivet den 22-02-2005  |  kl. 15:48  |  

TDC lancerer TDC Nordic IP VPN, det første synlige bevis på de store muligheder, der er i integrationen af TDC og Song. Pan-nordiske og øvrige nordiske virksomheder får nu mulighed for at binde alle lokationer, medarbejdere og samarbejdspartnere sammen i ét sikkert netværk på tværs af de nordiske lande.

TDC Songs netværk kan benyttes til både data, telefonsamtaler og video og dækker dermed virksomhedens kommunikationsbehov.

- De store erhvervskunder efterspørger i stigende grad løsninger, der går på tværs af landegrænser. TDC Nordic IP VPN udnytter vores stærke fibernet til at give kunderne et datanetværk af høj kvalitet, som kan udvides med blandt andet ip-telefoni og en række sikkerhedstjenester, siger vicedirektør Morten Brøgger fra TDC Erhverv.

TDC Nordic IP VPN er et multiservice-netværk baseret på TDC's eget net, som efter integrationen af Song dækker 85 pct. af alle erhvervskunder i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Det giver mulighed for meget høje båndbredder og sikrer, at kunderne får den præcis samme løsning i alle fire lande.

Løsningen opfylder ønsket om nordiske netværksløsninger fra de mest avancerede kunder på markedet og bygger blandt andet på erfaringerne fra det nordiske datanetværk, TDC har etableret for CSC efter købet af Song. CSC har således outsourcet ansvaret for hele sit nordiske netværk til TDC.

Quality of Service er en del af TDC Nordic IP VPN. Det sikrer kvalitet og stabilitet i datakommunikationen, som blandt andet gør det muligt at bruge netværket til ip-telefoni på tværs af landegrænserne i Norden.

Hvis virksomheden ønsker ip-telefoni, kan TDC etablere det som en hosted løsning, hvor TDC står for hele den daglige drift. På den måde kan kundernes it-afdelinger koncentrere sig om deres egne kerneforretninger.

Det får man mulighed for med TDC Nordic IP VPN:

· IP VPN, virtuelt privat netværk
· IP telefoni med gratis trafik mellem lokationerne
· Internet access
· Firewall
· Spam og Viruskontrol
· Hosting
· Remote backup af servere
· Hjemmearbejdspladser og mobil adgang til VPN

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning
08:32 DSV's prognoseinterval lander under analytikernes forventning
08:17 Aktier/tendens: DSV og Coloplast i regnskabsfokus mens handelsbekymringer atter blusser op
08:00 Coloplast Q1: Rammer lidt over forventning på organisk vækst og driften
07:42 Aktiefutures dykker på kinesisk modtold på amerikanske varer
07:25 Råvarer: Olipriserne falder på USA's toldpause mod Mexico og Canada
07:13 Obligationer/tendens: Lette rentestigninger i vente efter toldudskydelser
06:54 Schweizisk storbank slår forventningerne
06:49 Asien: Amerikansk told kapper toppen af ellers stærk udvikling