TDC lancerer ny satellittjeneste

Udgivet den 15-08-2005  |  kl. 10:26  |  

TDC lancerer i dag en ny satellittjeneste, som kan gøre det langt billigere at ringe til f.eks. sejlere og andre, der befinder sig langt fra traditionelle telefonsystemer, fremgår det af en pressemeddelelse.

Med TDC Satcall kan man ringe til en Iridium satellittelefon et hvilket som helst sted i verden til en pris på blot 7,50 kr. i minuttet, og minutprisen er den samme, uanset om man ringer til eller fra satellittelefonen.

- Rejser man meget, og har man jævnligt brug for at være i kontakt med familien eller firmaet, kan der være temmelig meget at spare med den løsning, vi har fundet, siger produktchef Lene Møldrup Lund, Satellit & Kystradio, TDC.

I øjeblikket koster det 43,75 kr. pr. minut at ringe til en Iridium telefon fra en dansk fastnettelefon. Med den nye tjeneste kan man altså spare over 36 kr. i minuttet.

TDC Satcall fungerer ved, at man ved opkald indtaster et bruger-id og en pinkode. Disse koder skal anvendes både, når man ringer til, og når man ringer fra satellittelefonen for at opnå fordelene ved Satcall. I begge tilfælde kan man vælge at betale udgifterne via den almindelige telefonregning eller via en særskilt faktura.

TDC Satcall benytter sig af det globale satellitnetværk Iridium, som består af i alt 66 kommunikationssatellitter i kredsløb om jorden, og TDC's egne netværksfaciliteter. Iridium satellitsystemet dækker med få undtagelser hele kloden, også polaregnene. Prisen på Iridium satellittelefoner ligger fra omkring 11.000-12.000 kr. ekskl. moms.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Mulig våbenhvile løftede markeder men pressede våbenaktier
17:06 Onsdagens aktier: Zealand med største stigning i C25-indeksets historie
17:03 Zealand brager op mens milliarderne fosser ud af Novo-aktien
17:01 Onsdagens obligationer: Aftagende amerikansk inflation sendte renten ned
15:24 Medie: Putin vil formentlig trække fredsforhandlinger i langdrag
14:59 Zealand Pharma på vej mod den største endagsstigning for et C25-selskab
14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi