TDC Mobil lancerer ny aftale med F-group

Udgivet den 02-05-2002  |  kl. 13:28  |  

På mandag lancerer TDC Mobil en storstilet kampagne i Fona, Fredgaard og Electric City. Det er resultatet af en ny partnerskabsaftale, som TDC Mobil har indgået med F-group.

- Vi er hurtigt ude i butikkerne med såvel telefoner som øvrige produkter og samtidig har vi sikret, at medarbejderne er uddannede til at yde optimal kundeservice, siger adm. direktør Jørgen Weber, TDC Mobil.

Aftalen, der er gensidigt forpligtende, sikrer kunderne i Fona, Fredgaard og Electric City hurtig adgang til TDC Mobils produkter. Samtidig får medarbejderne i butikkerne den nødvendige uddannelse til at kunne rådgive kunderne.

- Vi har hidtil været meget tilfredse med det samarbejde, som TDC Mobil har haft med Fona og Electric City, og vi ser frem til at kunne udvikle dette samarbejde med alle butikker i kæden. Vi fejrer det med en stor kampagne i alle butikkerne, som starter allerede mandag den 6. maj, påpeger Jørgen Weber.

Med aftalen bliver TDC Mobil den største leverandør af mobile teleydelser i Fona, Fredgaard og Electric City.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder