TDC/Berenberg: Fibernettrussel er elimineret

Udgivet den 29-10-2013  |  kl. 11:45  |  

En potentiel trussel mod TDCs bredbåndsforretning er måske på vej til at blive standset, og det efterlader et pænt potentiale i TDC-aktien, vurderer tyske Berenberg i en analyse tirsdag.

Den tyske bank løfter samtidig sin anbefaling af det danske teleselskab til "køb" fra tidligere "hold", mens kursmålet løftes til 54,50 kr. fra tidligere 44 kr.

Muligheden for, at TDC kan købe op i nogle af forsyningsselskabernes fibernet-udbydere er nemlig vokset betydeligt, efter at Waoo!, der er kontrolleret af SE (tidligere Sydenergi, red.), mistede sin administrerende direktør og produktchef for en måned siden, da begge opsagde deres stillinger.

Det ødelægger formentlig SEs ry i sektoren og involveringen i Waoo! og kaster i stedet opmærksomheden over på TDC, lyder det fra Berenberg.

- Det efterlader partnerskaber med TDC eller en gør-det-alene-strategi som de primære muligheder for mange af forsyningsselskaberne. I begge tilfælde er det usandsynligt, at fibernet vil udbredes ret meget mere end det nuværende niveau på omkring 800.000 hjem, hvilket betyder, at en af de største trusler for TDC er nulstillet, skriver Berenberg i analysen.

TDC-aktien er i Berenbergs bull-case værdisat til 58 kr., mens basis-casen peger på kurs 51 kr., fremgår det analysen. Og deraf kommer kursmålet 54,50 kr. - svarende til et potentiale på cirka 10 pct. fra tirsdagens pris på 49,83 kr.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær