TDC/CEO: Venter aggressiv kamp om netværksstyrke

Udgivet den 08-08-2012  |  kl. 12:15  |  

TDC har i øjeblikket, ifølge administrerende direktør Carsten Dilling, føringen når det kommer til kvaliteten og dækningen af mobilnetværket i Danmark. Konkurrenterne Telia og Telenor har dog slået sig sammen om deres netværk, og det vil øge konkurrencen markant. Derfor skal TDC arbejde hårdt for at fastholde føringen, og der var den seneste frekvensauktion en nøglesejr.

Telekoncernen tog langt de fleste licenser i den netop overståede 800 mhz-auktion, hvilket vil give en fordel i forhold til udrulning af det hurtige 4G-mobilbredbånd.

- Netværkskvalitet er et vigtigt konkurrenceparameter. Vi er derfor utroligt glade for 800 mhz-auktionen, så vi kan udbygge vores 4G-netværk på den mest kosteffektive måde. Det er specielt vigtigt nu, for Telia og Telenord nu sammen bygge meget aggressivt ud, når de kan gøre det til en delt omkostning, siger Carsten Dilling til Ritzau Finans og fortsætter:

- Så alt i alt var 800 mhz-auktionensresultatet meget vigtigt. For det er klart, at vi ikke har tænkt os at sakke agterud i i forhold til Telia og Telenor, fordi de er gået sammen. Vi skal matche og overmatche deres net, og fastholde vores førerposition. Vi har samtidig en væsentligt større erhvervsforretningen at tage hensyn til, hvor mobilkvalitet og dækning er uhyggeligt vigtigt. Det nyder vores privatkunder godt af.

Den udvikling har også gjort, at TDC har haft større anlægsinvestering i første halvår, end i første halvår 2011. Anlægsinvesteringerne er øget med 10,5 pct. til 1783 mio. kr. ud af en budgetteret ramme på 3,4-3,5 mia. kr.

- Stigningen i anlægsinvesteringer i første halvår betyder ikke, at vi kommer til at investere mere i år end sidste år, men er netop drevet af investeringer i mobilnettet. Vi prøvet at accelerere vores mobilinvesteringer noget. Vi skal hele tiden prioritere, hvilke platforme, der bedst kan betale sig at udbygge, og der er det klart, at mobil er en hovedprioritet for os lige nu. Men det er ikke noget, der vil vælte vores investeringsbudget omkuld, siger Carsten Dilling.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages