Tele Danmark vil ikke byde alene på tysk mobil-licens

Udgivet den 01-05-2000  |  kl. 09:02  |  

København--1. maj--NetPosten--Tele Danmarks datterselskab i Tyskland, Talkline, vil byde på de tyske mobillicenser, der sælges på auktion i juli, hvis Tele Danmark kan finde et konsortium af flere teleselskaber. Det skriver dagbladet Børsen mandag.

Tele Danmark vil ikke byde alene, fordi det er meget store milliardbeløb, der skal lægges på bordet for at få adgang til fremtidens mobilnet i Tyskland.

En række mobil-selskaber i hele Europa vil byde på de tyske licenser for at få adgang til det tyske net. Den tyske udbudsrunde gælder fem såkaldte UMTS-licenser. Det er licenser, der vedrører driften af tredje-generations mobiltelefoner.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder