Telia løfter driftsoverskuddet i Danmark trods kundetab

Udgivet den 18-07-2019  |  kl. 08:45  |  

Det svenske teleselskab Telia, der kan bryste sig af at være Nordens største teleselskab, leverede fremgang i driftsresultatet på det danske marked i andet kvartal, selv om omsætningen gik tilbage.

Telia omsatte for 749 mio. kr. på det danske marked i april, maj og juni mod 778 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år, men samtidig blev driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) løftet med 2 mio. kr. til 179 mio. kr.

- Helt grundlæggende driver vi en solid forretning trods et fortsat pres på vores toplinje. Indsatsen for at digitalisere forretningen og vores processer samt levere attraktive produkter virker efter planen. Tilfredsheden blandt vores kunder stiger fortsat og stadig flere vælger at blive hos os længere, siger Morten Bentzen, der er administrerende direktør i Telia Danmark, i en pressemeddelelse.

Ifølge moderselskabets regnskab havde Telia 18.000 færre mobilkunder i Danmark i andet kvartal sammenlignet med samme periode sidste år, mens selskabet over det seneste år har sagt farvel til 10.000 fastnetkunder og 18.000 bredbåndskunder. Antallet af tv-kunder er blevet reduceret med 6000 til samlet 23.000.

I andet kvartal sammenlignet med første kvartal tabte Telia omtrent 5000 mobilkunder. Tabet af tv-kunder var på 1000 abonnenter i andet kvartal sammenlignet med første, mens Telia sagde farvel til 10.000 bredbåndskunder i kvartalet.

Også norske Telenor tabte mobilkunder i andet kvartal, mens teleselskabet 3, der er ejet af blandt andet svenske Investor, hentede 30.000 nye kunder i perioden og halede ind på rivalerne.

TDC har fortsat flest mobilkunder på det danske marked, mens Telenor er den næststørste aktør med omkring 1,7 mio. abonnenter. Telia havde ved udgangen af andet kvartal 1.441.000 abonnenter og er dermed nummer tre på det danske marked.

3 følger lige derefter med knap 1,4 mio. abonnenter.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,32%
 
21/08/19

 
7,61%
 
09:46:02

 
4,43%
 
21/08/19

 
2,32%
 
09:46:02

 
2,09%
 
09:46:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder