TEMA – Det farligste aktiemarked siden 2008
Vi skal tilbage til 2008 for at finde et aktiemarked, der er så farligt som det nuværende. Det skriver Michael Sincere i en blog på Marketwatch.
Michael Sincere har skrevet en række bøger omkring de finansielle markeder, og han fremhæver i sin klumme, at det nu kun er amatørerne, der køber på tilbagefald. Det seneste rally på det amerikanske marked kom således i sidste uge, efter at den amerikanske forbundsbank Federal Reserve var kommet med dårlige nyheder, hvilket måske udskyder en renteforhøjelse, og når markedet stiger på dårlige nyheder, og derefter falder kraftigt tilbage, så er det tid til at komme ud.
Michael Sincere mener, at man nu i stedet for at købe på tilbagefald, bør sælge på stigninger, for der skal nok komme stigninger igen, da markedet er meget volatilt, men stigningerne vil være kortvarige.
Og når frygten for alvor rammer markedet, så vil der komme store tilbagefald, hedder det.
Tags: Aktiekorrektion❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›