Temu-ejer på vej til største dyk nogensinde

Udgivet den 26-08-2024  |  kl. 18:02  |  

PDD Holdings ligger mandag med det største fald nogensinde, efter at den kinesiske ejer af blandt andet Temu, har advaret om, at omsætningsvæksten uundgåeligt vil falde.

Derved fremhæves udfordringerne ved at opretholde ekspansionstempoet mod aggressive rivaler som Bytedance, skriver Bloomberg News.

Medstifter Chen Lei har gentagne gange understreget, at PDD's nuværende bane ikke var bæredygtig, på et tidspunkt hvor rivaler såsom Bytedances TikTok og Alibaba også konkurrerer om de budgetbevidste shoppere.

Aktien i e-handelsselskabet ligger på børsen i New York med et dyk på 29,4 pct. i 98,73 dollar. Dermed ligger aktien, der blev børsnoteret i 2018, til at overgå det tidligere største fald på 24,6 pct. fra oktober 2022.

Selskabet har spenderet meget på e-handelsvirksomheden Temu for at fremme sin globale tilstedeværelse og undslippe en skrantende kinesisk økonomi.

Den kinesisk ejede e-handelsplatform landede i andet kvartal en omsætning på 97,06 mia. yuan svarende til 91 mia. kr., hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News havde sat næsen op efter 100 mia. yuan.

Omsætningsskuffelsen forklares ifølge finanshuset Jefferies med lavere end ventede indtægter fra både transaction services, der er de gebyrer, der opkræves fra de handlende på platformen, samt markedsføringsservice.

Den justerede indtjening per aktie på 23,24 yuan er dog bedre end de ventede 20,52 yuan.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op
11:56 Aktier/middag: Carlsberg topper indeks i plus på rentehåb og kinesiske lempelser
11:42 Europæiske olieselskaber rasler til bunds med faldende priser
11:28 Regeringsløfte om hjælpepakker sender kinesiske aktier på bedste ugekurs i et årti
11:11 Netcompany får aftale med udenrigsministeriet om it-system
10:40 Ny Commerzbank-topchef varsler første møde med Unicredit fredag og lover mere udlodning-NY
09:34 Ørsteds anbefaling sænkes til "neutral" hos europæisk børshus
09:30 Jyske Bank ser kursfald i september som god anledning til at købe op i Demant
09:27 Obligationer/åbning: Renten dykker let før en stribe af taler fra centralbank-topfolk
09:21 ISS-rivalen Sodexo sendes baglæns af amerikanske opkøbsplaner
09:14 Aktier/åbning: Mærsk og DSV tager teten i grøn start - Coloplast falder som den eneste
09:08 H&M styrtdykker efter skuffende tredje kvartal og opgivet 2024-mål
08:24 Novo Nordisk indgår samarbejde med tysk biotekselskab
08:22 Aktier/tendens: Novo og Mærsk kan trække fokus på dag med mange taler
08:08 Tysk forbrugertillid bliver uventet bedre
07:41 Pandora i opgør med Finanstilsynet over tilbageholdt information
07:14 Obligationer/tendens: En stribe af taler kan sætte retningen
07:10 Råvarer: Oliepriserne står i tomgang efter fald onsdag aften
06:41 Asien: Himmelflugten fortsætte med ufortrøden kraft
06:37 Mærsks asiatiske konkurrenter viser blandede takter torsdag