Tesla vender rundt trods skuffende regnskab

Udgivet den 30-01-2025  |  kl. 06:25  |  

Aktien i Tesla faldt indledningsvist i onsdagens eftermarked, da elbilproducentens regnskab for fjerde kvartal på både top og bund var under det ventede, men senere vendte aktien rundt til et plus på 4,2 pct. - måske på grund af positive formuleringer om lancering af selvkørende teknologi i år og udsigt til en tilbagevenden til vækst.

- 2025 vil blive et skelsættende år i Teslas historie, da FSD (overvåget) fortsætter med hurtigt at forbedre sig med det mål at overgå menneskelige sikkerhedsniveauer, hedder det i regnskabet.

- Dette vil til sidst åbne op for en FSD-mulighed uden overvågning for vores kunder og robotaxi-forretningen, som vi forventer at begynde at lancere senere i år i dele af USA. Vi arbejder også fortsat på at lancere FSD (overvåget) i Europa og Kina i 2025.

"FSD" står for "full self-driving" og er navnet på Teslas software til selvkørende biler.

Omsætningen steg ellers i fjerde kvartal med beskedne 2 pct. til 25,71 mia. dollar, mens forventningen på Wall Street ifølge Bloomberg News på forkant lød på 27,21 mia. dollar.

I perioden producerede Tesla, har selskabet også tidligere meddelt, 459.445 køretøjer, et fald på 7 pct., mens koncernen leverede 495.570 biler, hvilket var lig en fremgang på 2 pct.

- Med fremskridt inden for køretøjsautonomi og introduktionen af nye produkter forventer vi, at køretøjsforretningen vender tilbage til vækst i 2025. Væksttempoet vil afhænge af en række faktorer, herunder hastigheden af vores autonomiindsats, produktionsopskaleringen på vores fabrikker og det bredere makroøkonomiske miljø, lover Tesla også i regnskabet.

Det justerede overskud per aktie var heller ikke helt på niveau med prognoserne hos analytikerne, da det ganske vist steg fra 71 til 73 cent, men da 75 cent var ventet.

Bruttomarginen blev atter en gang presset sammen til 16,3 pct. fra 17,6 pct. et år tidligere, mens analytikerne havde regnet med en fremgang til 18,6 pct.

På den baggrund endte driftsoverskuddet (EBIT) i 1,58 mia. dollar, en tilbagegang på 23 pct., mod konsensus på 2,68 mia. dollar.

Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 4,92 mia. dollar. Her var dog kun ventet 4,74 mia. dollar, og det justerede nettoresultat blev på 2,56 mia. dollar mod et lidt højere bud på Wall Street på 2,67 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt