Tesla vil fyre 10 pct. af de ansatte - aktien bakker i formarkdet

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 12:40  |  

Amerikanske Tesla vil fyre en tiendedel af de ansatte globalt.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til mediet Electrek. Fyringerne kommer, da den amerikanske elbilproducent sælger færre biler.

Manden bag Tesla, Elon Musk, er citeret for at sige, at det handler om "flere med samme funktion og jobfunktioner i visse områder", der kommer til at stå for skud. Og kommer fyringer til at blive udmøntet, vil det svare til flere end 14.000 ansatte, skriver Electrek.

Tallene taler sit eget tydelige sprog. Teslas samlede leverancer var i første kvartal på 386.810 køretøjer mod ifølge Bloomberg News ventede 449.080 biler, og den forskel på 14 pct. er det største fejlskud - eller skuffelse - i selskabets historie.

Udviklingen i kvartalet endte med et fald på næsten 9 pct., mens analytikerne trods advarslerne fra Tesla selv om en salgsnedgang stadig havde set frem til en fremgang.

I en mail til Teslas topfolk skriver Elon Musk:

- I takt med at vi forbereder selskabet til den næste vækstfase, er det ekstremt vigtigt, at alle aspeker af selskabet bliver gået igennem for omkostningsreduktioner og en højere produktivitet.

- Som en del af disse anstrengelser har vi gennemgået organisationen og taget den svære beslutning at skulle sige farvel til mere end 10 pct. af de ansatte globalt. Der er ikke noget, jeg hader mere - men det skal gøres, skriver Elon Musk.

Tesla-aktien bakker 0,5 pct. i formarkedet efter et fald på 2 pct. fredag. Aktien er faldet mere end 31 pct. i år.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP