Tidligere TDC-direktør i spidsen for IP-selskab
V2tel, der er Danmarks første full service leverandør af bredbåndstelefoni for små og mellemstore virksomheder, har fået ny direktør. Det er Jørgen Weber, der kommer fra et job som Vice President i NetTest.
- Jeg er rigtig glad for at være startet i mit nye job. V2tel er en spændende virksomhed, der har alle muligheder for at blive en væsentlig aktør på det danske telemarked, siger Jørgen Weber. - Kampen om fremtidens kunder bliver ikke kun en kamp på priser men i ligeså høj grad også på at kunne levere de bedste produkter. For mig at se er v2tel den virksomhed, der er længst fremme.
Jørgen Weber er oprindeligt uddannet ingeniør og har erfaring fra telebranchen både lokalt og internationalt. I TDC var han direktør for TDC Mobil - Danmarks største mobiloperatør - og havde også lederposter i to andre selskaber i TDC-koncernen, belgiske Belgacom og schweiziske Sunrise. Desuden har Jørgen Weber været direktør i Digiquant.
- Jørgen er den rette mand på rette sted. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at han med sin solide indsigt i branchen, lederevner og tekniske indsigt, kan føre v2tel sikkert videre, siger bestyrelsesformand i v2tel Michael Moesgaard Andersen fra Andersen Advisory Group.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›