Tilbud om tilbagekøb af hybrid-obligationer
MÅ IKKE DISTRIBUERES I ELLER TIL PERSONER PLACERET ELLER BOSIDDENDE I USA, DETS TERRITORIER OG BESIDDELSER, NOGEN DELSTAT I USA ELLER DISTRICT OF COLUMBIA ('USA') ELLER EN 'US PERSON' (SOM DEFINERET I REGULATION S I U.S. SECURITIES ACT AF 1933) ELLER I ELLER TIL ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET ER ULOVLIGT AT DISTRIBUERE DENNE MEDDELELSE ELLER 'TENDER OFFER MEMORANDUM' (SOM DEFINERET NEDENFOR).
Denne meddelelse og 'Tender Offer Memorandum' er ikke en opfordring til at deltage i Tilbuddet (som defineret nedenfor) i nogen jurisdiktion, hvor, eller til personer, til eller fra hvem, det er ulovligt at fremsætte en sådan invitation eller, hvor en sådan deltagelse i henhold til gældende værdipapirlovgivning er ulovlig. Distribution af denne meddelelse og 'Tender Offer Memorandum' kan i visse jurisdiktioner være begrænset ved lov.
Ørsted A/S inviterer hermed ejere af dets:
·EUR 700.000.000 6,25% Hybrid Capital Securities med forfald i 3013 ("Obligationerne"; ISIN: XS0943370543)
til at tilbyde Ørsted A/S at købe sådanne obligationer for et forventet beløb på op til nominelt EUR 250 millioner på de vilkår og underlagt de betingelser, der er fastsat i købstilbuddet dateret 9 Februar 2021 ('Tender Offer Memorandum') ('Tilbuddet'). Tilbuddet er betinget af Ørsted's gennemførsel af udstedelsen af nye subordinerede grønne hybrid-obligationer som også annonceret i dag ("Nye Hybrider"). Ord med stort begyndelsesbogstav, der benyttes i denne meddelelse, og som ikke defineres specifikt, har den betydning, der fremgår af Tilbuddet.
Ørsted A/S vil (for obligationer købt i henhold til Tilbuddet) betale en Købspris (Purchase Price) beregnet med reference til en afkøbsrente (Purchase Yield) kl. 17:00 (dansk tid) den 17. februar 2021 (Pricing Date) ("Prisningdag").
Købsprisen vil blive bekræftet så tidligt som praktisk muligt på Prisningdagen. Ørsted A/S betaler endvidere påløbne renter på Obligationerne købt i henhold til Tilbuddet.
Kombineret med udstedelsen af Nye Hybrider er formålet med Tilbuddet at delvist refinansiere Obligationerne og samtidigt forøge det samlede mængde af Ørsted's udestående hybrid-obligationer. Tilbagekøbte Obligationer vil blive annulleret og vil ikke blive genudstedt eller videresolgt.
Obligationer, der ikke er gyldigt tilbudt og accepteret til tilbagekøb i henhold til Tilbuddet, vil forblive udestående.
Tilbuddene er gældende fra i dag, den 9. Februar 2021, og udløber kl. 17:00 (dansk tid) den 16. Februar 2021. Resultatet af Tilbuddet vil blive annonceret, så snart det er praktisk muligt på Prisningdagen. Afvikling af Tilbuddene forventes at finde sted den 18. Februar 2021.
Yderligere oplysninger om Tilbuddet findes i 'Tender Offer Memorandum', som er tilgængeligt via Tilbudsagenten (Tender Agent) (Lucid Issuer Service Limited, Tlf. +44 207 704 0880, e-mail: orsted@lucid-is.com) via følgende link: https://portal.lucid-is.com. For ikke registrerede brugere skal registreringsblanketten på https://portal.lucid-is.com/register?returnUrl
anvendes.
Barclays Bank Ireland PLC, Deutsche Bank Aktiengesellschaft, Goldman Sachs International, Morgan Stanley & Co. International plc og Nordea Abp er udpeget som 'Dealer Managers' på Tilbuddet.
Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på Ørsted A/S' tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2021 eller udmeldte forventede investeringsniveau for 2021.
For yderligere information kan du kontakte:
Media Relations
Carsten Birkeland Kjær
+45 99 55 77 65
cabkj@orsted.dk
Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
+45 99 55 79 96
Tilbuds- og distributionsbegrænsninger
Hverken denne meddelelse, 'Tender Offer Memorandum' eller elektronisk transmission heraf udgør et tilbud om at købe eller en opfordring til at tilbyde salg af Obligationer (og tilbud af Obligationer til tilbagekøb i henhold til Tilbuddet vil ikke blive accepteret fra obligationsejere ("Holders") (som defineret i Tender Offer Memorandum) i de tilfælde, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring er ulovlig. I de jurisdiktioner, hvor værdipapir-, blue sky- eller andre love kræver, at Tilbuddet gives af en autoriseret mægler eller forhandler, og nogen af de Dealer Managers (som defineret i Tender Offer Memorandum) eller nogen af deres respektive tilknyttede enheder er sådan en licenseret mægler eller forhandler i en sådan jurisdiktion, skal et sådant Tilbuddet anses for at være fra en sådan Dealer Manager eller sådan tilknyttet enhed på vegne af Ørsted A/S i sådan jurisdiktion.
'Tender Offer Memorandum' indeholder visse tilbuds- og distributionsbegrænsninger, som enhver Obligationsejer (Noteholder) skal overholde.
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights' Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP's A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.179 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 52,6 mia. kr. (7,1 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.
Vedhæftet fil
Tilbud om tilbagekøb af hybrid-obligationer
\Hugin