Tildeling af aktieoptioner og performance-aktier til direktion og ledende medarbejdere

Udgivet den 26-03-2021  |  kl. 12:00  |  

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF):

Aktieoptionsprogram
Bestyrelsen har i overensstemmelse med Selskabets vederlagspolitik, som blev vedtaget på Selskabets generalforsamling den 18. marts 2021, besluttet at foretage den sædvanlige årlige tildeling af aktieoptioner omfattende i alt 11.038 aktieoptioner fordelt med 5.536 optioner til direktionen og 5.502 optioner til en kreds af ledende medarbejdere. Som sædvanlig er aktieoptionsprogrammet betinget af opfyldelsen af økonomiske nøgletal med en fastsat tærskelværdi, hvorunder programmerne ikke kommer til udbetaling, og med mulighed for at opnå et resultat, der overstiger målet. Som i tidligere år kan en fastsat multipel forøge tildelingen med op til 100 %, såfremt resultatet overstiger målet.

Aktieoptionerne kan udnyttes i perioden fra den 1. marts 2024 til den 1. marts 2026 i de handelsvinduer, der efterfølger offentliggørelsen af hver års- eller delårs­rapport. Såfremt optionsmodtagerne ikke har udnyttet optionerne ved udløbet af den anførte periode, bortfalder optionerne uden yderligere kompensation til options­modtagerne.

Udnyttelsesprisen for optionerne er fastlagt til kurs 2.320, svarende til et gennemsnit af lukkekurserne for Selskabets aktie på Nasdaq Copenhagen i perioden den 19. - 25. marts 2021 (begge dage inklusive). Dertil lægges en årlig forrentning på 2,5 %, som pålægges første gang den 1. marts 2022. Udnyttelseskursen korrigeres med udbytte, såfremt der udbetales udbytte.

Markedsværdien for den besluttede optionsordning på 11.038 optioner udgør ca. 6,4 mio. DKK ved anvendelse af Black & Scholes modellen til værdiansættelse af aktie­optioner. Ved beregningen er der forudsat en udnyttelseskurs på 2.498, at der udbetales udbytte på 0 DKK pr. aktie pr. år, en volatilitet på 36 % p.a. og en risikofri rente på -0,49 % p.a.

Under IFRS regnskabspraksis bliver incitamentsordningen udgiftsført over optjeningsperioden i resultatopgørelsen under omkostninger i de respektive funktionsområder.

Performance-aktieprogram
I lighed med tidligere år har bestyrelsen besluttet at tildele performance-aktier i overensstemmelse med Selskabets vederlagspolitik, som blev vedtaget på Selskabets generalforsamling den 18. marts 2021. Ordningen, der er en fast del af ALK's resultataflønning, omfatter i alt 8.035 performance-aktier fordelt med 1.372 aktier til direktionen og 6.663 aktier til en kreds af ledende medarbejdere. Markedsværdien af performance-aktierne udgør ca. 18,6 mio. DKK beregnet på baggrund af et gennemsnit af lukkekurserne for Selskabets aktie på Nasdaq Copenhagen i perioden den 19. - 25. marts 2021 (begge dage inklusive).

Den endelige retserhvervelse af performance-aktierne finder sted tre år efter tildelingen (2024) og er betinget af opfyldelsen af økonomiske nøgletal med en tærskelværdi, hvorunder programmerne ikke kommer til udbetaling, og med mulighed for at opnå et resultat, der overstiger målet. Hvis resultatet overstiger målet, kan en fastsat multipel forøge tildelingen med op til 100 %.

Under IFRS regnskabspraksis bliver incitamentsordningen udgiftsført over optjenings­perioden i resultatopgørelsen under omkostninger i de respektive funktionsområder.

Tildelingen af aktieoptioner og performance-aktier ændrer ikke ved Selskabets økonomiske forventninger.

Der er ikke tildelt optioner eller performance-aktier til bestyrelsens medlemmer.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Anders Hedegaard, bestyrelseformand, tlf. 4574 4576

Vedhæftet fil

FM_10_21DK_26032021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages