Tirsdagens aktier: Ambu banket til bunds i C25's tredjestørste fald

Udgivet den 23-10-2018  |  kl. 17:08  |  
Arkiv: Foto

Ambu stod for det største fald i C25, som tirsdag præsterede sit tredjestørste fald, siden indekset blev skabt 19. december 2016. Ambu faldt 9 pct. til 124,80 kr.

Der var dog ikke umiddelbart selskabsspecifikke nyheder bag Ambus deroute, og generelt var aktierne i C25 præget af den negative markedsstemning. Samlet set faldt C25-indekset med 3,0 pct. til 1010,2, og samtlige 25 aktier i indekset var i rødt.

Handelskrigen mellem USA og Kina samt de stigende statsrenter i USA fyldte stadig blandt investorerne. Desuden har EU afvist Italiens budget, og der er nervøsitet om situationen i forbindelse med dødsfaldet på det saudiarabiske konsulat. Endelig er brexit-forhandlingerne også stadig med til at skabe usikkerhed.

- Der er en masse geopolitiske spændinger ude i verden, så der er bare nogle gange de her dage, hvor det hele eskalerer, og vi falder meget tungt, siger Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

DSV har på grund af modvilje hos bestyrelsen i Ceva Logistics besluttet sig for ikke at gå videre med et nyt forsøg på at overtage konkurrenten. For nylig fik DSV afvist to tilbud på aktierne i Ceva Logistics.

DSV-aktien var sammen med Mærsk og Ambu i bunden af C25.

Aktiestrateg i Formuepleje Otto Friedrichsen peger på, at transportsektoren er hårdt ramt på en dag med stor global uro.

- Årsagen til, at vi ser DSV og Mærsk falde i dag, tror jeg, er usikkerheden omkring vækst, global økonomi og vækstpotentiale. Der søger investorerne de mere defensive sektorer, hvor andre selskaber er lavere prissat, siger Otto Friedrichsen til Ritzau Finans.

DSV faldt 4,8 pct. til 509,60 kr., mens Mærsk B dykkede 5,1 pct. til 7796 kr.

FINANSAKTIER I FOKUS

Finanspapirerne endte derimod i den gode halvdel af C25 på trods af mandagens pres på samme sektor i USA.

Nordea og Jyske Bank var således med i toppen af C25, selv om de to faldt med henholdsvis 1,2 pct. til 59,68 kr. og 1,8 pct. til 286,10 kr.

Danske Bank faldt med 3 pct. til 126,60 kr.

Nordea afleverer i øvrigt sit regnskab for tredje kvartal onsdag.

Novozymes, der ligeledes leverer regnskab for tredje kvartal onsdag, faldt med 4,6 pct. til 319,4 kr. inden regnskabet.

Mandag var der desuden regnskab fra forsikringsselskabet Topdanmark, der leverede flotte takter og en opjustering af forventningerne.

Det blev belønnet med en kursgevinst på 6,8 pct., men tirsdag faldt aktien tilbage i takt med resten af det danske marked.

Svenske SEB har da også efter regnskabet sænket sin anbefaling af Topdanmark til "sælg" fra "hold", mens kursmålet er løftet marginalt til 303 kr. fra 300 kr., viste data fra Bloomberg News.

Norske DNB har løftet kursmålet til 310 kr. fra 300 kr., mens anbefalingen af forsikringsaktien her fortsat er "hold".

Topdanmark faldt med 3,1 pct. til 304 kr.

For medarbejdere i Scandinavian Tobacco Group var der ikke meget positivt at hente, da STG lancerede programmet "Fueling the Growth" for at understøtte indtjeningsforventningerne på mellemlangt sigt, oplyser tobakskoncernen.

Organisationsomlægningen vil medføre en nedlæggelse af cirka 100 til 120 funktionærstillinger på tværs af koncernen.

STG-aktien faldt 2,3 pct. til 98 kr.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,17%
 
14/11/18

 
1,81%
 
14/11/18

 
1,33%
 
14/11/18

 
0,93%
 
14/11/18

 
-0,09%
 
14/11/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder