Tirsdagens aktier: Zealand til tops i stille marked før rentemøde

Udgivet den 19-03-2024  |  kl. 17:03  |  
Arkiv: Foto

På en stille dag med øjnene rettet mod onsdagens rentemelding fra USA blev Zealand Pharma højdespringer i eliteindekset.

Et løftet kursmål var med til at drive opturen for biotekaktien, der fik følgeskab af GN, som fortsatte mandagens positive takter.

Det danske C25-indeks lukkede tirsdag med en fremgang på 0,1 pct. til 1930,74 efter et marginalt plus mandag på 0,1 pct.

Investorerne holdt vejret forud for onsdagens afslutning på det amerikanske rentemøde.

- Der kommer ikke nogen ændringer (i renten, red.), men det hele ligger i retorikken, og hvad der bliver sagt. Er man klar til at sænke renten til sommer, og er man tryg, selv om inflationen er steget de sidste to måneder. Det er det, investorerne holder øje med, siger Lars Hytting, der er chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning.

ZEALAND TIL TOPS EFTER KURSMÅL

Zealand Pharma steg til tops i C25 med et plus på 3,3 pct. til 720,50 kr. Selskabet har fået hævet kursmålet til 805 kr. fra 715 kr. af svenske SEB, der fastholder anbefalingen "køb".

Også Vestas fik analytikernyt, da canadiske RBC indledte sin dækning med den positive anbefaling "outperform" og kursmålet 243 kr.

Vestas kunne også præsentere en mølleordre på 51 megawatt, MW, i Spanien, hvor vindmøllekoncernen også er i fokus i forbindelse med vindmøllekonferencen Windeurope i Bilbao, der løber af stablen fra onsdag til fredag.

Vestas gik tirsdag frem med 1,0 pct. til 193,20 kr.

GN FORTSATTE OPTUR MED NOVO SOM BUNDPROP

GN sluttede med fremme i C25-feltet med et plus på 3,1 pct. i 164,65 kr., og dermed fortsatte opturen fra mandag på 4,2 pct.

Mandagens kurshop var drevet af en analyse fra Danske Bank, der ser potentiale for en fordobling af kursen, hvis alt flasker sig.

Bankerne havde tirsdag en god dag på kontoret med plusser på 1,5 pct. til 82,90 kr. for Nordea og 1,6 pct. til 573 kr. for Jyske Bank.

De fulgte en positiv udvikling til banksektoren i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der ved dansk lukketid lå med et plus på 1,0 pct.

Med til at trække ned i eliteindekset var et fald på 1,9 pct. til 897,20 kr. for Novo Nordisk-aktien.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag