Tirsdagens aviser: Mærsk, Thrane og banker
BØRSEN:
50 MIA. PÅ HØJKANT I NY MÆRSK-OFFENSIV
Trods styrtdyk i indtjeningen og et hastigt voksende gældsbjerg sætter A.P. Møller Mærsk alle sejl til og investerer over 50 mia. kr. i år. Satsningen skal gøde jorden for vækst i bl.a. olie- og gasforretningen.
PENGENE FOSSER UD AF CONTAINERSKIBE
Maersk Line vil fortsat slås med næb og kløer for at bevare sin markedsandel på omkring 16 pct. af det globale containerskibsmarked. Men fremover skal der i højere grad fokuseres på at tjene penge i containerforretningen, der er ramt af overkapacitet og lave fragtrater.
TOPCHEFERS LØN FALDT SAMMEN MED OVERSKUD
Direktører og bestyrelsesmedlemmer i A.P. Møller Mærsk måtte i 2011 se deres løn falde. Samlet fik direktionen og bestyrelsen 98 mio. kr. for deres arbejde i Danmarks største virksomhed. Det var 19 mio. kr. mindre end året før. Faldet skyldes virksomhedens lavere indtjening, som har medført færre bonusser i 2011.
SYGDOM BEKYMRE MÆRSK-EJERE
Der er udbredt nervøsitet blandt investorerne over A.P. Møller-Mærsks tavshed om topchef Nils Smedegaard Andersens sygdomsfravær.
NU RAMMER HAMMEREN OLIEFORRETNINGEN
Mærsk er kommet sent i gang med at finde ny olie, og nu falder produktionen som en sten. Kun olieprisen sikrer fremgang i indtjeningen.
THRANE-STIFTER ÅBNER BUDKRIG OM LIVSVÆRK
I en dramatisk kamp mod en fjendtlig overtagelse opfordrer Lars Thrane nye bejlere til at melde sig på banen.
BLÆST OM BØRSNOTEREDE FIRMAER
Thrane & Thrane er det seneste af en række danske børsnoterede selskaber, der pådrager sig interesse fra potentielle købere, og som nu tvinges til at sætte en proces i gang, der formentlig ender med store forandringer i ejerkredsen.
LANGER HÅRD UD EFTER BANKERNE
Lars Thrane, grundlæggeren af sattelitkommunikationsvirksomheden Thrane & Thrane, er rystet over måden, hvorpå hans livsværk er blevet trukket ind i et spil om det fremtidige ejerskab af virksomheden.
SUPERMARKED RAMT AF KRIG PÅ DISCOUNT
Dansk Supermarked der består af Netto, Føtex, Bilka og Salling leverede en beskeden stigning i salget i 2011. Men forbrugernes lyst til at købe ind i discountbutikkerne kostede på indtjening. Samlet omsatte Dansk Supermarked for godt 55 mia. kr., som var en smule over det forventede.
MØNS BANK KØBER SPAREKASSE
Møn sætter rammen om endnu en markering af konsolideringstrangen i den danske banksektor. Bestyrelserne i Møns Bank og Fanefjord Sparekasse er enige om en aftale, hvor førstnævnte overtager sparekassens forretninger.
JYLLANDSPOSTEN:
NETTO REDDER DANSK SUPERMARKED
Havde det ikke været for discountkæden Netto, ville Dansk Supermarkeds omsætning og resultat dykke, vurderer analytikere.
MÆRSK PÅ VEJ NED AD BAKKE
De to hovedforretninger i A.P. Møller - Mærsk står foran vanskelige tider. Problemerne i containerforretningen er velkendte, men det sædvanlige guldæg, olieforretningen, kan ikke længere kompensere med sin store indtjening.
HØRING: REGNSKABET ER ACCEPTABELT
Finansdirektør Trond Westlie forklarer, at det grundlæggende går godt i forretningen. Det er acceptabelt. Vi har positiv fremdrift i olien, terminalerne, Drilling og supply. Grundlæggende går det godt i forretningen, selv om shippingmarkedet er vanskeligt.
MÆRSK PRESSET TIL STRATEGISKIFTE
En kraftig opbremsning i Mærsks olieforretning tvinger virksomheden til at foretage en omfattende kovending i rederiet Maersk Line. Med faldende indtægter fra olie i år kan Mærsk ikke retfærdiggøre at komme ud af 2012 med et kæmpe underskud i sin hårdt prøvede containerforretning.
INVESTORERNE DUMPER MÆRSKS FORVENTNINGER
Selv om Mærsk-koncernen kunne præsentere et overskud, der overgik analytikernes gennemsnitlige forventninger, tog aktiemarkedet imod det med en vis skepsis, og de to Mærsk-aktier endte dagen som C20-indeksets ubestridte bundpropper.
MÆRSKS OLIE ER SLÅET TILBAGE
Olieforretningen i Mærsk har i årevis skovlet penge ind, men i 2012 falder indtjeningen markant. Virksomheden er tvunget til at satse massivt på at finde eller købe nye felter.
BANKERNE ER UENIGE OM STATSBANKER
Bestyrelsesformanden for Lokale Pengeinstitutter er glad for, at myndighederne drøfter statslige finansieringsselskaber for tunge ejendoms- og landbrugslån. Spar Nord, der selv er en storspiller på landbrugsområdet, er stærkt skeptisk.
SKATTEN ÆDER OVERSKUDET
En række statskasser, herunder den danske, nyder godt af resultaterne i A.P. Møller - Mærsk i 2011. Da det magede sig således, at oliedelen stod for den største del af indtjeningen, klinger det godt hos bl.a. den danske stat, at Mærsks hovedindtjening i 2011 lå i olien, mens containerforretningen i 2010 var med på dansen.
FORÅRSFORNEMMELSE I VINDINDUSTRIEN
Mens Vestas og Siemens skærer ned i den danske vind-forretning, jubler underleverandørerne. Frem til 2015 venter mere end 7 af 10 virksomheder at udvide forretningen i ind- og udland.
VIND-VIRKSOMHEDER GLEMMER UDLANDET
75 pct. af de danskejede vind-virksomheder er ikke globale nok, lyder kritikken. Udenlandske firmaer og investorer ejer mere end hver 4. danske underleverandør.
ANALYSE: NØGLEFORRETNINGER I KLEMME
Containerforretningen lider og får nu følgeskab af den ellers så givtige olie