Tirsdagens aviser: Mærsk, Vestas og Lundbeck
BØRSEN:
ATP GÅR IND I KRIGEN OM FREMTIDENS BOLIGLÅN
Pensionskæmpen ATP vælger side og støtter Nykredit i kampen om fremtidens realkreditlån.
KUNDER RASER OVER PRISHOP FRA MAERSK LINE
Store og ens stigninger i priserne på containerfragt inden for de seneste uger vækker undren blandt rederiets kunder.
VESTAS FÅR STRYG AF SIEMENS PÅ 2012-ORDRER
Siemens Wind Power har fået en langt bedre start på 2012 end konkurrenten Vestas på nye ordrer.
SMV'ER BØR OVERVEJE OBLIGATIONER
Bankerne er blevet mere påpasselige med at låne penge ud til virksomheder. Derfor bør små og mellemstore virksomheder se på muligheden for at udstede virksomhedsobligationer, mener Nicolai Dahl Wallin, der er obligationschef på Fondsbørsen i København.
JYLLANDS-POSTEN:
ALKOHOL-PILLE SAT UNDER LUPPEN
Lundbeck præsenterede i går sin alkoholpille, Selincro, for eksperter fra hele verden. Der er stor usikkerhed om, hvor stor en sællert den bliver.
ANALYSE: MÆRSK SKAL LÆRE BÅDE AT BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN
Maersk Line skal finde balancen mellem at forsvare markedsandele og at øge priser.
FORVANDLING PÅ VEJ I MAERSK LINE
Containerrederiet Maersk Line er pisket til at få genskabt indtjeningen efter milliardtab i de foregående kvartaler. Derfor sætter rederiet nu investeringerne i bero, skibene skal sejle endnu langsommere for at spare brændstof, og man reducerer kapaciteten for at få priserne op.
NEDSKRIVNINGSBOMBE UNDER BANKERNE
Nye regler vil tvinge bankerne til at øge nedskrivningerne. Det vil gøre det endnu vanskeligere for især landbrugs- og ejendomssektoren at låne penge, vurderer Finansrådet.
RIVALERNE HÆVER PRISERNE
Alle de største containerrederier har nu meldt prisstigninger ud. Næste skridt er at begrænse udbuddet af skibe.
STORAKTIONÆR: BRUG FOR STOR OPRYDNING I DANSKE BANK
Danske Bank skal rydde op efter fejltagelser i Irland og Finland. Flere spareplaner i vente.
HØRING: MÆRSK-BOSS DROPPER HÅB OM KONSOLIDERING
Det nytter ikke med en priskrig, da ingen alligevel ser ud til at opgive ævred, lyder rationalet fra Søren Skou, adm. direktør i Maersk Line.