Tirsdagens aviser med Ørsted, Pandora og Novo Nordisk

Udgivet den 02-06-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NULLØN I INDUSTRIEN PRESSER OFFENTLIGT ANSATTE

Ansatte i industrien opnår den laveste lønstigning i tre årtier, efter at lokale lønforhandlinger er endt i et rundt nul. Det presser de offentligt ansatte forud for forhandlinger om ny overenskomst. (Forside, side 16-17)

FORSIKRINGSSELSKABER AFVISER TILBAGEBETALING

Trods markant færre bilskader under coronanedlukningen vil forsikringsselskaber ikke betale penge tilbage til kunderne. Forbrugerrådet er kritisk. (Side 6-7)

SAXO BANK SIKRER SIG VIGTIG AFTALE EFTER FLERE ÅRS KAMP

Saxo Bank har i flere år forsøgt at sælge løsninger til andre danske banker. Fem banker med 500.000 kunder har nu sagt ja. (Side 8)

OXYMAT REDDER ÅRET MED SALG AF ILTSYSTEMER

Virksomheden Oxymat har fundet en vækstlomme i salg af iltsystemer, der opvejer nedgangen på andre forretningsområder og redder 2020. (Side 11)

PANDEMI GIVER BYGMA KÆMPE SALGSBOOM

Coronakrisen er et rent slaraffenland for Bygma, der sælger 10-15 pct. mere end normalt. Resten af branchen følger trop. (Side 14)

OPRØR OVER SALGSPRISEN PÅ VELOXIS SOM MÅSKE BLEV SOLGT FOR BILLIGT

Langt fra alle investorer er tilfredse med de 6 kr. per aktie, der blev tilbudt, da de tidligere i år blevet tvunget til at sælge deres aktier i børsraketten Veloxis. (Side 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

ØRSTED OG SALLING LÆGGER DERES SKATTEBØGER FREM

Ørsted ønsker at fremstå som en bæredygtig og ansvarlig virksomhed. Derfor har energikæmpen valgt at selvangive sig skattemæssigt i detaljer over for offentligheden. Det samme gør Salling Group, og en stribe andre store danske virksomheder er ved at følge trop. (Forside, side 4-5)

PANDORA OPGIVER GULD OG SØLV FRA MINER OG SKIFTER TIL GENBRUGSSMYKKER

Det er slut med at bruge guld og sølv fra miner rundt om i verden. Fra 2025 skal alle Pandoras smykker alene skabes fra tidligere brugte metaller. Samtidig skal Pandoras to store fabrikker i Thailand inden udgangen af 2020 køre på vedvarende energi. (Side 3)

DEMANTS TOPCHEF FRYGTER 100 ÅRS ARBEJDE REVET NED PÅ EN FORMIDDAG

Selv om genåbningen er i fuld gang, rammes de store eksportvirksomheder først senere. Politikerne må derfor ikke glemme at slå det lange lys til, lyder det fra Demants topchef, Søren Nielsen. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NOVOS FEDMEMIDDEL HAR LANGT TIL OVERSKUD

Selv om Novo Nordisk sælger fedmemedicin for milliarder, er det efter 20 års satsning stadig en dårlig forretning. (Forside, side 6-7)

KRISEN HAR OVERRASKET TELESELSKABERNE POSITIVT

Økonomiske kriser mærkes gerne hurtigt i landets teleforretninger, fordi teleselskaber har tråde til både små og store virksomheder. Denne gang er det gået bedre end ventet. (Side 4)

UDENLANDSK VENTUREFOND INVESTERER MILLIONBELØB I DANSK FINTECH

En millionindsprøjtning i Likvido fra den udenlandske venturefond Blackfin Tech skal bruges til et erobre markedsandele i Tyskland og Storbritannien. (Side 7)

SMÅ SELSKABER LADER SIG NOTERE PÅ TRODS AF KRISEN

Vækstbørsen First North oplever stribevis af noteringer i disse uger på trods af coronakrisen. Techselskabet Penneo står nu for tur. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

06:34 Mærsks konkurrenter i Asien slår alle bak fredag
06:32 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:32 Valuta: Sidelæns handel mens øjnene rettes mod Trumps indsættelse
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt trods boomende erhvervstillid - detailsalgstal trak ned
06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg