Tirsdagens aviser med ATP, Mærsk og Spar Nord

Udgivet den 23-03-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

FRI ADGANG TIL PRIVATE KONTI TRUER RETSSIKKERHEDEN

Med en historisk ny lov kan politiet hente private bankoplysninger i en konkret efterforskning uden en retskendelse. Loven er et led i bekæmpelse af hvidvask, men den er ifølge formanden for Dommerforeningen, et brud på retssikkerheden. (Forside, side 6-7)

ATP OPFORDRER VELPOLSTREDE SELSKABER TIL AT INVESTERE

Landets tungeste investor og storaktionær ATP mener, at det er tid til, at landets største selskaber skifter gear. (Side 2)

KONKURSRAMT VÆRFT GENOPSTÅR I NYT FIRMA

Skibsværftet Hirtshals Yard kaster håndklædet i ringen, efter en ulykke i 2018 kostede dem dyrt. Firmaet genopstår nu med samme ledelse. (Side 8)

HALIFAX-DIREKTØR STOPPER OG BLIVER BESTYRELSESFORMAND

Halifax-medstifter træder tilbage som adm. direktør og bliver bestyrelsesformand. Driftsleder overtager roret. (Side 14)

OECD: NÆSTE TO ÅR ER UDEN RISIKO FOR OVEROPHEDNING

Regeringen må hellere gøre for meget end for lidt for at holde gang i dansk økonomi, lyder rådet fra OECD. (Side 18)

OTTE AKTIER FLYVENDE UD AF KRISE: ER ALLE STEGET MINIMUM 150 PCT.

En række danske aktier har fra bunden af coronanedturen leveret skyhøje afkast. Kurstoppene er ikke nået endnu, lyder vurderingen fra flere investorer. (Side 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

REJSEGARANTIFONDENS KOKS KOSTER REJSESELSKABER MILLIONER

Mørke skyer breder sig over de hårdt pressede rejseselskaber, der skal tilbagebetale 200 mio. kr., som Rejsegarantifonden ellers havde stillet dem i udsigt, at de kunne beholde efter reglerne om kompensation. Men det strider mod EU-lovgivningen. (Forside, side 4-5)

NY BANKPOST KAN TVINGE IT-TOPCHEF TIL AT DROPPE ANDRE BESTYRELSER

Topchef i Netcompany, André Rogaczewski, er blevet indstillet til en plads i bestyrelsen hos Spar Nord, der ligesom andre storbanker er omfattet af skærpede krav. Dermed kan han blive nødsaget til at opgive en række af sine nuværende bestyrelsesposter. (Side 2)

DANSK ØKONOMI SLÅET AF NORDISKE NABOER I KAPLØB OM GENOPRETNING

Der venter en solid genopretning af den danske økonomi, når regeringen og den øvrige del af Folketinget bliver enige om en åbning af den danske økonomi. Nye tal viser dog, at en række andre lande foreløbig har haft en stærkere genopretning af økonomien end Danmark. (Side 3)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

POLITIET ADVARER OM HVIDVASKRISIKO I DIGITALE BANKER

Efter strammere hvidvaskbekæmpelse i banker og pengeoverførselsvirksomheder søger kriminelle mod nye platforme for at hvidvaske udbyttet fra deres aktiviteter. (Forside, side 8-11)

WILLIAM DEMANT INVEST BLEV HÅRDT RAMT I FORÅRET MEN KOM STÆRKT IGEN

Pengetanken William Demant Invest blev hårdt ramt i foråret 2020, men siden kom porteføljeselskaberne tilbage på sporet, og det sikrede nok en gang et driftsresultat i milliardklassen. (Side 4)

ROBERT UGGLA TAGER STØRRE BID AF HEMMELIGT MÆRSK-FIRMA

I januar blev Robert Uggla en større selvstændig medejer af familieklenodiet Maersk Tankers. Nu har han igen fået en større ejerandel i et selskab, som Mærskfamilien endnu ikke vil røbe noget om. (Side 4)

PANDEMIEN HAR KULDKASTET HELE M&A-PROCESSEN

Nedlukningen af verden har fuldstændig ændret vilkårene for virksomhedshandler. Alt skal kunne gøres virtuelt, og det har skabt et enormt behov for digitale kompetencer - også blandt virksomhedskøbmændene. (Sid 12-13)

TITAN CONTAINERS LUKRERER FORSIGTIGT PÅ KAOS

Det brandvarme marked for containere er sindssygt, mener direktøren for Titan Containers. Han vil imidlertid ikke hæve priserne på sine lejecontainere, selv om det ville skæppe ekstra godt i kassen. (Side 14)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

15:49 Nordfyns Bank ramte lidt under midten af prognosespænd
15:44 USA/åbning: Uens trav på Wall Street - Hims & Hers i dybt fald
15:11 Boozt vil flytte hovedkontor fra Malmø til København
14:43 Aarsleff er klar til at indtage Færøerne efter godkendt opkøb
14:00 Novos ærkerival har stort lager af vægttabspille mere end et år inden mulig lancering
13:18 USA/tendens: Nvidia, Trump og fedme i fokus i ventet rød start
13:16 Novo-konkurrent sænker priserne for storsælgende vægttabsbehandling
12:17 FLSmidth skal levere mineudstyr til Indien
11:55 ECB's Nagel opfordrer kolleger til at droppe rentespekulationer til offentligheden
11:52 Europa/aktier: Danske selskaber i europæisk top hvor nervøsiteten fortsat truer
11:33 Aktier/middag: Novo og Zealand driver grøn stime mens Ørsted fortsætter op på opkøbsrygter
11:12 Obligationer/middag: Renten tilbage i startblokken - amerikansk forbrugertillid i vente
10:24 Danske Bank ser bekymringer om Novos tab af markedsandele som overgjort
09:17 Aktier/åbning: Bavarian, Ørsted og Novo topper grøn åbning
09:10 Jyske Bank får hævet kursmålet af Danske Bank før regnskab
09:07 Sydbank-analytiker: Aftale giver Bavarian mulighed for at møde fremtidig efterspørgsel
09:02 Sydbank: Aftale giver Bavarian mulighed for at møde fremtidig efterspørgsel
08:52 Obligationer/åbning: Lille rentehop ved åbningen - fokus på amerikansk forbrugertillid
08:29 Britisk Coloplast-konkurrent leverer bedre end ventet udvikling i sårpleje
08:26 Unilever skifter ud på toppen: Fernandez overtager roret fra Schumacher