Tirsdagens aviser med Finanstilsynet, pensionskasser og kapitalfonde

Udgivet den 31-03-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

HÅRD KRISEADFÆRD KAN GIVE LANGVARIGT IMAGETAB

Brandingeksperter advarer om, at det kan skade virksomheders omdømme i lang tid, hvis de udviser kynisk adfærd under krisen. En række giganter som Bestseller, Jysk og Lagkagehuset er kommet i modvind, efter de har lagt pres på udlejere for at få nedbragt eller sløjfet huslejen i butikker under krisen. (Forside, side 10-11)

TILSYNSDIREKTØR ER IKKE BEKYMRET FOR BANKER

Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, påpeger, at bankerne uden tvivl vil blive ramt af coronakrisen, men det er ikke hans største bekymring. (Side 8)

STARK BEDER LEVERANDØRER OM LÆNGERE BETALINGSFRIST

Mens store selskaber som Grundfos og Coop betaler regninger til deres underleverandører før tid, går Stark i den modsatte retning. (Side 11)

STATSMINISTER SER MULIG GENÅBNING EFTER PÅSKE

Statsminister Mette Frederiksen (S) håber på, at det danske samfund stille og roligt kan blive genåbnet efter påske. Vi skal dog arbejde på forskudte tidspunkter. DI er begejstret for udsigterne. (Side 14-15)

EKSPORT FOR 20 TIL 32 MIA KR TIL USA UDRADERES

Corona-krisen accelererer stadig i USA, hvor en økonomisk nedtur i år vil fjerne mellem 5 og 15 pct. af bnp. Det bliver også dyrt for danske virksomheder. (Side 17)

PENSIONSKASSER HAR HOLDT HÅNDEN UNDER AKTIER I MARTS

Op mod 1000 mia. dollar kan være strømmet ind i aktiemarkedet fra pensionsselskaberne, men den hjælp kan være forbi fra april. (Side 18-19)

BERLINGSKE BUSINESS

TOPCHEF SER CHANCE FOR NYE FORRETNINGER EFTER KRISE

Kriser er en af de helt store drivkræfter bag innovation, forandringer og udvikling af nye forretningsmodeller. Konsulenthuset Boston Consulting Group opfordrer danske virksomheder til at udnytte coronavirusset og allerede nu tænke i nye muligheder. (Forside, side 4-5)

FINANSTILSYNET ØNSKER STOP FOR UDBYTTE TIL AKTIONÆRER

Coronakrisen skaber stor usikkerhed, og de danske banker bør derfor undgå at forringe deres kapitalgrundlag, lyder det fra Finanstilsynet. Danske Bank bebuder, at man vil genoverveje den varslede udbetaling af udbytte. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KAPITALFOND REJSER 4 MIA. KR. MIDT I CORONAKRISEN

Mens landets virksomheder fattes penge, er det lykkedes Axcel at rejse 3,7 mia. kr. til en ny kapitalfond. Det kan give gode investeringsmuligheder. (Forside, SIDE 8-9)

MEDICOSELSKABS SALG AF ILTROBOTTER STIGER

Medicofirmaet O2matic har modtaget en ordre fra Region Hovedstaden på 40 af selskabets iltrobotter, der har vist sig anvendelige i kampen mod corona. Yderligere 200 ekstra robotter er sat i produktion for at imødekomme forventet efterspørgsel. (Side 3)

KUNDERNES NEDLUKNING RAMMER SALGET TIL BILINDUSTRIEN

De danske underleverandører til bilindustrien får aflyst ordrer, og massevis af medarbejdere er sendt hjem. Vi går ikke i panik, lyder det fra branchen. (Side 4-5)

MOODY'S: DET GLOBALE BILSALG VIL DYKKE 14 PCT. I ÅR

Bilindustrien bliver et af de største ofre for coronakrisen og den recession, som den har udløst. En femtedel af bilsalget i Europa ventes at forsvinde. Allerede inden krisen ramte, var der udsigt til et fald i det globale bilsalg, konstaterer kreditvurderingskoncernen Moody's Investors Service. (Side 12)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs
06:34 Kinesisk aktivitet i fremstillingssektoren viser tilbagegang i januar
06:34 Kina: Industriens overskud steg 11 pct. i december men faldt 3,3 pct. i hele 2024
06:32 Asien: Amerikanske aktiefutures dropper oven på kinesisk fremstød med kunstig intelligens