Tirsdagens aviser med Mærsk, Jyske Bank og Flying Tiger

Udgivet den 28-05-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

TESLA VIL SKABE GRØNT TAXISELSKAB

Udviklingsdirektør i Tesla Peter Bardenfleth-Hansen står i spidsen for et nyt taxiselskab, der med elbiler og en Uber-model vil indtage København. I år vil selskabet sende 50-75 vogne på gaden, og inden udgangen af 2020 skal der være 200-300 biler. Det bliver ikke nemt, siger konkurrenterne. (Forside, side 6-7)

NEDTUREN FORTSÆTTER FOR ALDI: HAR TABT 1,9 MIA KR PÅ NI ÅR

Discountkæden Aldi har ikke haft overskud i Danmark siden 2009. Nyt regnskab afslører endnu et rædselsår med vigende omsætning og tab. (Side 8)

FLYING TIGER LANDER UNDERSKUD PÅ 0,5 MIA. KR.

Flying Tiger Copenhagen har på få år vendt et overskud på flere hundrede millioner til et underskud i 2018 på 541,4 mio. kr. (Side 8)

MÆRSK VIL BEVARE HAVNENE SOM SELVSTÆNDIG DIVISION

APM Terminals har pæn kvartalsvækst og skal efter flere udskilninger nu fastholdes i sin nuværende form, siger Mærsk-topchef Søren Skou. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

DE DANSKE SENIORER SKRUER OP FOR ARBEJDSLIVET

Der bliver flere og flere ældre på det danske jobmarked. Det er godt, mener tre store lønmodtagerorganisationer, som synes, at nedslidning fylder for meget. (Forside, side 6)

PROBLEMATISK 2018 KOSTER VINGESKUDT FLYING TIGER DYRT

2018 var et svært år for butikskæden Flying Tiger Copenhagen, der leverede et underskud på 500 mio. kr. (Side 4)

GOOGLE OG APPLE ÅBNER FOR KÆMPE CHANCE FOR DANSKE COMPUTERSPIL

Verdens største teknologivirksomheder kæmper om at blive spilverdenens svar på Netflix. Danske spiludviklere øjner gigantisk mulighed, men står over for hård konkurrence fra Malmø. Sverige har længe satset på området og omsætter for ti gange mere end Danmark. (Side 10-11)

PENSIONSSELSKABER VIL INVESTERE I ELEKTRIFICERING AF DANMARK

Danske pensionsselskaber vil gerne være med til at geare Danmark til en ny, elektrificeret fremtid med 1 mio. elbiler ved at finansiere de op til 50 mia. kr., som en udbygning af elnettet vil koste. Men der er forhindringer på vejen. (Side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FLYING TIGER TABER MILLIONER - NU SKAL DER RYDDES OP

Den flyvende tiger kom ud af det seneste regnskabsår med et minus på 541 mio. kr. Men nu skal der ryddes op efter flere års hæsblæsende jagt, siger den nye chef for detailkæden, Martin Jermiin. (Forside, side 8-9)

KLIMADUKSE FÅR RENTERABAT

Danske virksomheder, der støtter FN's verdensmål, får nu adgang til lån med en reduceret rente. Formålet er at gøre det mere økonomisk attraktivt for erhvervslivet at tænke i bæredygtige investeringer og løsninger. (Side 4)

JYSKE BANK MISBRUGT I TIDLIGERE TRUMPRÅDGIVERS FREMTOG

Jyske Bank er ufrivilligt blevet hvirvlet ind i et højreorienteret politisk projekt, som Donald Trumps tidligere toprådgiver Steve Bannon er bagmand til. Projektets forretningsplan var blåstemplet af Jyske Banks afdeling i Gibraltar. (Side 11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

16:37 Novo-familiens opkøbsemne overrasker med underskud - spår transaktion mod årsskiftet
15:44 USA/åbning: Positiv stemning fra starten af handlen på valgdagen - Trump-aktien løftes
15:36 Vestas falder tungt - store hensættelser og svag indtjening tynger
14:42 Aktier falder på kort sigt efter præsidentvalg i USA siger Saxo Bank
14:26 Baltic Dry-indekset leverer største stigning i mere end en måned
14:13 Københavns Lufthavne melder om massiv fremgang på de fleste poster
13:56 North Media nedjusterer forventningerne - driften gav underskud i tredje kvartal
13:55 USA/tendens: Udsigt til positiv åbning på højspændt valgdag
12:57 Europa/aktier: Holder balancen på vigtig valgdag trods negative danske bidrag
12:11 Obligationer/middag: Lille rentestigning på afgørende valgdag
11:59 Vestas-topchef om truslen fra Kina: Billig importeret energi kommer med nogle betingelser
11:52 Aktier/middag: Nyhedsspeederen i bund men især Vestas og Ambu i bakgear
11:38 Boozt-topchef ser bredt sortiment sikre væksten i svagt marked for modetøj
11:15 Coloplast-topchef ser tilbage på et godt år trods udfordringer i Urologi
11:03 Ørsteds topchef fremhæver god pris og stærk efterspørgsel i britisk frasalg
10:59 Coloplast trykkes tilbage efter regnskab: Overskudsgraden er håret i suppen
10:58 Vestas-topchef før præsidentvalget i USA: Vi har arbejdet med begge sider i 30 år
10:46 Ambu-topchef: Momentum fra fjerde kvartal og 2023/24 ses fortsætte i det nye år
10:07 Ambu skuffer med fjerde kvartal og prognose skuffer og får en gevaldig kurssnitter
10:03 Vestas-topchef: Genopretning af serviceindtjeningen er ikke et quickfix