Tirsdagens aviser med Mærsk, Vestas og Pandora

Udgivet den 14-11-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

MÆRSK-CHEF GIVER SIG SELV TRE MÅNEDER TIL AT STOPPE KUNDEFLUGT

Topchef Søren Toft fra det hårdt pressede Maersk Line giver sig selv tre måneder til at stoppe kundeflugten og få containerrederiet tilbage på vækstkurs. Han afviser at give kunderne prisrabatter. Maersk Line er et af verdens mindst punktlige rederier. (Forside, side 6-7)

LIVA HEALTHCARE SLÅR GIGANTER I KAMP OM BRITISK KONTRAKT

Liva Healthcare med blandt andet den tidligere Netdoktor-stifter Rune Bech i spidsen har fejet internationale giganter som British Telecom, Accenture og Virgin af banen i kampen om en sundhedskontrakt med det britiske sundhedsvæsen til en værdi af 110 mio. pund. (Side 8)

POLITISK FORSØG PÅ AT SKÆRE I BANKERS PROFIT PÅ INTERNATIONALE KORT

Et gebyrloft gør, at banker tjener mere på Mastercard og Visa end på dankort. SF åbner for at sænke loftet, mens erhvervsministeren er afventende. (Side 9)

VESTAS SPÅS STØRRE KURSSMÆK

Vestas' aktiekurs fortsætter ned efter sidste torsdags chokreaktion. Med i ligningen er også det politiske udspil i USA, hvor skatterabatten til vindenergi, PTC-ordningen, står for skud. Det gør ondt, men på langt sigt står Vestas bedre end konkurrenterne. (Side 10)

NYKREDIT UDLIGNER PRISHOP MED NY RABAT

Nykredit skruer op for rabatten til kunderne, og sidste års prishop bliver udlignet. Koncernen bliver nu billigst på en række produkter, siger topchef. (Side 11)

USA OG KINA LØFTER DANFOSS' TOPLINJE

Bedre globale konjunkturer hjælper industrikoncernen Danfoss med mange kunder, der er afhængige af aktiviteten i sektorer som byggeri og landbrug. (Side 15)

ANALYTIKERE SAVNER FOKUS PÅ PANDORA-MØDER

Analytikere savner styring på Pandoras investormøder, hvor mundhuggerier om perifere nøgletal skygger for vigtige info. Aktiekursen er faldet 37,7 pct. i år, mens C20-indekset til sammenligning er steget med 9,5 pct. Der er indregnet en regulær kommunikationsrabat i selskabets aktiekurs, vurderes det. (Side 16)

KØKKENKONCERN GÅR EFTER MARKEDSVÆRDI PÅ 1 MIA. KR.

Køkkenkoncernen TCM Group, der blandt andet ejer Svane Køkkenet, sigter efter en markedsværdi i niveauet 900-1050 mio. kr. Selskabet går på børsen i løbet af november. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

CONTAINERREDERIET UNIFEEDER FÅR SMEDEGAARD SOM FORMAND

Den tidligere topchef i A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, bliver ny formand for det aarhusianske containerrederi Unifeeder. (Forside, side 8-9)

DANFOSS SATSER STORT PÅ SELVKØRENDE TRAKTORER OG ELEKTRISKE SKIBE

Danfoss' nye topchef, Kim Fausing, er fast besluttet på, at den sønderjyske industrikoncern skal være helt fremme i første bølge, når det gælder elektrificering af gravkøer, traktorer og skibe. Derfor har Danfoss været på opkøb i Finland. (Side 7)

NYKREDIT GÅR I OFFENSIVEN MED PENSIONSKASSERNE I RYGGEN

Realkreditkæmpen Nykredit sætter nu tal på de fordele, som købstilbuddet fra de fem pensionskasser kan give selskabets boligkunder hos Totalkredit. Eksperter efterlyser dog større gennemsigtighed i priserne. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE MEDICINPRISER ER FOR HØJE

Den kopimedicin, der sælges på danske apoteker, er alt for dyr. Det er meldingen fra konkurrencemyndighederne på baggrund af et omfattende studie af markedet. På Christiansborg vil oppositionen nu have sundhedsministeren til at gå ind i sagen. (Forside, side 6-7)

NILS SMEDEGAARD SKAL SIKRE EXIT FOR CONTAINERREDERI

Mærsk-koncernens tidligere topchef, Nils Smedegaard Andersen, skal hjælpe Nordic Capital med at sælge eller børsnotere containerrederiet Unifeeder. Den tidligere Mærsk-topchef bliver ny formand i rederiet. (Side 3)

MILLIARDRABATTER PÅ VEJ TIL NYKREDIT-KUNDER

Nykredit vil udbetale halvdelen af årets overskud som udbytte, og det kan reducere kundernes bidragssatser med 0,15 pct., påpeger Danske Bank. Dermed er Nykredit på vej til at blive landets billigste realkreditselskab. (Side 4)

DANFOSS VOKSER VOLDSOMT

Danfoss har i årets første ni måneder øget sit salg med 12 pct., og direktionen kan ikke pege på én eneste negativ udvikling i virksomhedens regnskab. Det voksende salg er bredt funderet på tværs af markeder og forretninger, hvor især Kina og Nordamerika bidrager. (Side 8)

GENMAB VINDER EN DELVIS SEJR

Genmab har hentet en delsejr hjem, i striden om hvorvidt den tyske rival Morphosys har ret til nogle af millionerne fra kræftmidlet Darzalex. Den Europæiske Patentmyndighed tilbagekalder et af Morphosys' patenter, som relaterer sig til Darzalex. (Side 11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

18:00 Europa/aktier: Første månedlige fald i et halvt år presset af bilgiganter
17:23 Tirsdagens obligationer: Rentestigning frem mod rentemøde i USA
17:07 Tirsdagens aktier: Novo og Zealand trukket frem af amerikansk konkurrent
16:59 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:36 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:27 Fransk luksusgigant overvejer salg af Marc Jacobs
16:11 Ambu får løftet kursmålet hos Carnegie
16:03 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
15:47 USA/åbning: Rentemøde trykker stemning på endnu en stor regnskabsdag
15:47 ECB's Holzmann fraråder rentesænkninger i både juni og juli
15:44 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
14:44 Valuta: Japansk regering intervenerede ifølge BoJ-data mandag
14:18 USA/tendens: Lettere nervøsitet frem mod Fed-møde trods positive regnskaber
13:30 Europa/aktier: Bilgiganter tynger markedet til første månedlige fald i et halvt år
13:21 Eli Lillys opjustering gøder for positive tal fra Novo spår Sydbank-analytiker
13:17 Novo nyder godt af rivals opjustering - begge aktier sendes højt til vejrs
11:45 Aktier/middag: Mærsk trækker C25 ned efter Svitzer-udskillelse - GN trækkes op af rival
11:42 Schouw opjusterer driftsforventninger efter stærk udvikling i BioMar
11:42 Økonom ser lavere renter i Europa til juni trods inflationstal med streg i regningen
11:30 Schouw Q1: Stærk udvikling i BioMar udløser opjustering på driften