Tirsdagens avisuddrag med OW Bunkers, Carlsberg og EBH

Udgivet den 11-11-2014  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

OW BUNKER BRØD LØFTE TIL AKTIONÆRER

Det krakkede oliefirma OW Bunker lovede før børsnoteringen aktionærerne, at selskabet ville overholde en streng risikogrænse for at undgå tab. Få måneder senere tog OW Bunker en risiko, der var ti gange over grænsen. OW Bunker understregede at selskabet tog en maksimal risiko på 100.000 ton olie i såkaldt netto-åben position. Men risikochefen tog det fatale sats på omkring 1.000.000 ton olie, eller ti gange så meget, som investorerne var blevet lovet. (Forside, side 6 og 7)

OW BUNKER KONKURS RAMMER SAMARBEJDSPARTNER

Det selskab, som var stærkt medvirkende til at skubbe OW Bunker det sidste stykke ud over konkurskanten, er nu selv i livsfare. Datterselskabet Dynamic Oil Tradings samarbejdspartner Tankoil Marine Services har over en periode oparbejdet en gæld på op mod 125 mio. dollar (750 mio. kr.) til Dynamic Oil Trading, som de nu ikke er i stand til at tilbagebetale. (Side 6)

SPAR NORD SÅR KONTRA I DRAMA OM NØRRESUNDBY BANK

Spar Nord melder overraskende, at banken ønsker at købe Nørresundby Bank. Det sker, efter at Nørresundby Bank i længere tid har ønsket at gå sammen i en fusion med Nordjyske Bank. Fusionsforhandlingerne mellem de to parter blev dog standset i sidste uge, på grund af Nørresundby Banks storaktionær, Spar Nord. Spar Nords tilbud chokerer Nørresundby Banks ene direktør Andreas Rasmussen, der ønsker at Nørresundby Bank forbliver selvstændig. (Side 8)

TELESELSKABER PÅ JAGT EFTER SMÅ VIRKSOMHEDER

Flere teleselskaber er gået på jagt efter mindre og mellemstore aggressive virksomheder. Det skyldes en priskrig på markedet, hvor de nye aggressive selskaber nu sætter alt ind mod markedet for små og mellemstore virksomheder. Senest har teleselskabet IP Nordic med rekordfart slået sig op på en kombination af priskrig og billige it-løsninger til de små danske virksomheder. De har en mulighed for at levere fokuserede løsninger, ofte med større fleksibilitet end de store spillere, lyder det. (Side 10)

DANSKE FØDEVARE-VIRKSOMHEDER HAR TRAVLT I SYDKOREA

Et af fødevareindustriens store vækstmarkeder er Sydkorea, hvor flere af de største producenter vil have danske leverandører. Sydkoreas hastigt voksende og velbeslåede middelklasse stiller stadig større krav til deres fødevarer, og de krævende lokale producenter efterspørger komplekse og sunde løsninger. (Side 12 og 13)

CARLSBERGS ØSTEUROPÆISKE AKTIVITETER OVERHALES AF ASIEN

Carlsbergs tidligere guldæg i Østeuropa står til at blive overhalet af den asiatiske forretning. og allerede næste år kan de østeuropæiske aktiviteter blive den mindste forretning. Men det er ikke en hurtigere vækst end ventet i Asien, der er baggrund. Derimod trækker faldende salg i Østeuropa ned, og Carlsberg kæmper for at holde en ny nedjustering fra døren på grund af især en massiv russiske modvind, hvor dårlige markeder og et voldsomt værditab for rublen drejer kniven rundt i såret. (Side 14)

INDUSTRIENS KONKURRENCEEVNE BEDSTE I 15 ÅR

Det er en myte, at dansk industri har problemer med konkurrenceevnen. En ny opgørelse af lønkonkurrenceevnen fra Danmarks Statistik afslører, at industriens konkurrenceevne i dag er 5 pct. bedre end i 2000. En nye metode fra statistikerne gør det muligt at sammenligne lønkvoten, den del af værdiskabelsen, der går til løn, i industrien som mål for lønkonkurrenceevnen i forhold til udviklingen i udlandet. Netop den metode at opgøre konkurrenceevnen på anbefales af bl.a. Produktivitetskommissionen og Finansministeriet. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

INVESTORER KRÆVER BØRSRABET EFTER OW BUNKER SKANDALE

Konkursen i OW Bunker efter blot 222 dage som noteret aktieselskab efterlader en solid mistro mod børsnoteringer af kapitalfondsejede selskaber. Kapitalfondene må højst sandsynligt indstille sig på lavere introduktionspriser i fremtiden, hvis de danske investorer skal være med til børsintroduktionerne. Det vurderer en række eksperter. Investorerne kommer til at se mere kritisk på børsprospekterne i fremtiden, og man vil nok også kræve et prisafslag for at dække den risiko ind, som der altid er ved børsnoteringer, lyder det. (Forside)

BØRSSKANDALE STØVSUGER MARKEDET FOR ADVOKATER

Sandsynligheden for et retsopgør efter OW Bunker konkurs stiger, og alle parter opruster og sikrer sig forud for de retssager, som juridiske eksperter ser komme mod direktionen, bestyrelsen og rådgiverne, som stod bag børsnoteringen i foråret. De fleste større advokathuse er allerede involveret i sagen, hvor investorerne i øjeblikket arbejder intenst på at skabe et overblik over det kaotiske sammenbrud. Lige nu er det umuligt at finde en egnet erhvervsadvokat, lyder fra fra branchen. (Side 4 og 5)

CARLSBERG-CHEF KAN ÅNDE LETTET OP

Carlsbergs indtjeningsfremgang blev ædt op af Rusland, men alligevel var der lettelse at spore i topledelsen over, at det uregerlige russiske hovedmarked ikke igen har tvunget bryggerikoncernen til at nedjustere. Investorerne frygtede det værste, men denne gang blev bekymringerne gjort til skamme, og bryggerikoncernen med de mange russiske tømmermænd klarede frisag. Det fik den hårdt pressede Carlsberg-aktie til at stige, mens topchef Jørgen Buhl Rasmussen kan ånde lettet op. (Side 6)

INVESTERINGSFORENINGER UNDERSØGES FOR PRISAFTALER

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har indledt en undersøgelse af, om de største danske investeringsforeninger indbyrdes har aftalt priser. Det kan føre til en konkurrencesag. Gennem den seneste tid er der blevet sat et kritisk fokus på forholdene i investeringsforeningerne, herunder om de er gode nok, og om de private investorer får nok for pengene. Foreningerne afviser, at der foregår noget ulovligt. (Side 7)

PENGEMANGEL I VEJEN FOR GRØNT ELNET

Det såkaldte smart grid er svært at finansiere for elselskaberne på grund af stram statslig regulering. Nettet skal gøre Danmark førende på grøn omstilling, og det ventes at skabe store vækstmuligheder hos private teknologileverandører. Men en længe ventet rapport kan udløse nyt slagsmål om, hvordan Danmarks grønne vækstambitioner skal opfyldes.(Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV & ØKONOMI

OW BUNKER-KURATOR I DOBBELTROLLE

Advokatfirmaet Plesner har påtaget sig flere roller i relation til det konkursramte OW Bunker, og senest er selskabet udpeget som kurator. De mange kasketter kan bringe advokatfirmaet ud på dybt vand, advarer eksperter. Ifølge advokatfirmaet er det ikke et problem, at det har flere roller i sagen, men firmaet vil ikke forholde sig til, og kurator kan afgøre sprøgsmål om erstatning. (Forside og side 5)

SAGSØGERE HAR EN GOD SAG

De utilfredse OW Bunker-aktionærer absolut grund til at føle sig ført bag lyset. Og de har en god sag vurderes det. Det prospekt som OW Bunker præsenterede op til børsnoteringen i marts, ikke står mål med virkeligheden. Især prospektets beskrivelse af, hvordan risikostyring var helt centralt for virksomheden, påpeges. Både en ekspert og en aktionærforening forventer et retsligt efterspil. (Side 4)

ENTREPRENØRER HAR TREDOBLET INDTJENINGEN

De største entreprenørvirksomheder tjener gennemsnitligt mere til bundlinjen, end de mindre. Det viser enn brancheanalyse foretaget af Dansk Aktie Analyse. Samtidig har de største entreprenører overhalet branchen generelt. (Side 8)

MØBELKÆDER TJENER PENGE EFTER DYNE-LARSENS OVERTAGELSE

Lars Larsens overtagelse og kapitalindskud har skabt overskud i driften af Ilva og Idemøbler. Møbelselskabet IDdesign, der står bag har ellers gennem en længere årrække været præget af store millionunderskud. Men sidste års store kapitaltilførelse har vendt udviklingen. Målet for både ledelsen og ejer er dog fortsat, at indtjeningen skal forbedres betydeligt. (Side 10)

CARLSBERG VENTES AT DREJE NØGLEN PÅ BRYGGERIER I RUSLAND

Det pressede ølmarked i Rusland, som ikke har set væsentlig forbedring i tredje kvartal, ventes at medføre en større omstrukturering fra Carlsberg. Flere bryggerier ventes at blive lukket, også permanent. (Side 11)

BAGMANDSPOLITI LIDER NEDERLAG MOD EBH-CHEF

Endnu engang må Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - Bagmandspolitiet - konstatere, at bevismaterialet ikke var stærkt nok til at overbevise Landsretten. Dermed kan tidligere bankchefer ånde lettet op, da endnu en forhenværende
chef fra en bank er sluppet med skrækken i en sag om påstået kursmanipulation. (Side 12)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

15:07 Baltic Dry-indekset er faldet alle ugens dage
14:21 Tesla tilbagekalder Cybertrucks for femte gang i år
13:45 USA/tendens: Små fald i sigte - Nvidia melder om "vanvittig" efterspørgsel på ny chip
13:11 Fortsat skyhøj tyrkisk inflation giver længere udsigter til rentelempelser
13:06 Ørsted-aktien løftes på rygter om investeringer i selskabets havvindaktiver
12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte