Tirsdagens danske avisuddrag med Bankinvest, Carlsberg og Jyske Bank

Udgivet den 29-10-2019  |  kl. 06:51  |  

BØRSEN

S-PLAN MOD SYGEFRAVÆR GIVER BAGSLAG

Regeringens plan om at hæve antallet af sygedage, som arbejdspladsen betaler, fra 30 til 40 møder modstand hos flere virksomheder. (Forside, side 18-19)

AARHUS-NETVÆRK ÅBNER OG LUKKER WEBSHOPS PÅ STRIBE

Et netværk af otte personer i Aarhus har over en periode drevet mere end 49 aktive webshops samt et utal af udenlandske undersider. Foreningen for Dansk Internathandel (FDIH) kalder det katastrofalt. (Forside, side 6-7)

BANKINVEST BEHOLDER AKTIER I MINEGIGANTER

Bankinvest beholder aktier i to af verdens største råstofselskaber, som har store kulminer. Råstofselskaberne undgik Bankinvests kuleksklusion, da denne del udgør mindre end 25 pct. (Side 10)

CARLSBERG OPJUSTERER MENS KONKURRENTER NEDJUSTERER

Carlsberg opjusterede mandag for anden gang i år, samtidig med at konkurrenterne måtte offentliggøre skuffende regnskaber. (Side 12)

BESTSELLER-MILLIARDÆREN INVESTERER I NYT TØJMÆRKE MED FORMEL 1-BOSS

Anders Holch Povlsen har via sit selskab Heartland investeret et tocifret millionbeløb i et tøjmærke sammen med den tidligere Mclaren-chef. (Side 16)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

JYSKE BANK STOPPER ONLINESALG AF FLERE OBLIGATIONER

Jyske Bank har stoppet al onlinesalg af de store investeringsfonde med stats- og realkreditobligationer og advarer samtidig kunder, der allerede har investeret i fondene. (Forside + side 6-7)

REGNSKABSSÆSON MED OVERRASKELSER I VENTE

Den pessimistiske stemning på aktiemarkederne kan betyde en kommende regnskabssæson med positive overraskelser. Sådan lyder vurderingen fra flere aktiestrateger. (side 8)

CARLSBERG OG ANDRE BRYGGERIER SATSER DIGITALT

Carlsberg har fokus på de digitale markeder for at tiltrække og fastholde barer og restauranter. Det danske bryggeri følges dog tæt af rivaler som Heineken og AB Inbev. (side 10-11)

BERLINGSKE BUSINESS

HUSEJERE TVINGES TIL STØRRE GÆLD FRA GRUNDSKYLD

Udskydelsen af de nye ejendomsskatter betyder, at husejere tvinges til højere gæld fra grundskyld. Gælden skulle være blevet indfriet i 2020, men er nu blevet skubbet til 2023. (Forside + side 4-7)

LUFTFARTSINDUSTRIEN SKAL FLYVE PÅ FLYDENDE ELEKTRICITET

Tirsdag offentliggøres en ny rapport med fokus på, hvordan elektrofuel - et brændstof fremstillet af CO2 fra biomasse og brint - kan blive fremtidens grønne brændstof til fly. (side 10)

/ritzau/FINANS

Lærke Lehmann Raschat

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder