Tirsdagens danske avisuddrag med Lundbeck, Bestseller og elbiler

Udgivet den 28-11-2017  |  kl. 07:16  |  

BØRSEN:

BANKER: GIV POLITIET FLERE PENGE TIL HVIDVASK-KAMP

Bunken med tip om mulig hvidvask tårner sig op hos Bagmandspolitiet. I første halvår har bankerne sendt 8500 underretninger. "Vi mener, at Hvidvasksekretariatet burde tilføres flere ressourcer", siger Kenneth Joensen, juridisk direktør i Finans Danmark. (forsiden og side 6-7)

SMS FRA KIRKBI-ANSAT INDGÅR I POLITISAG OM HØJHUSPLAGIAT

Politiet gransker sag, hvor Kirkbi-ansat skrev til sin ven, at Lego-arvingen Thomas Kirk Kristiansen muligvis stod bag Nordhavns-projekt. (side 10)

EKS UBER-CHEF I SPIDSEN FOR NY MILLIARDFOND: JAGTER DANSKE GULDÆG

Venturefonden Balderton Capital åbner en helt ny fond for et trecifret millionbeløb. Fonden vil forgylde danske iværksættere, der drømmer om at vokse sig større. (side 11)

ANDERS HOLCH FÅR MEST FRA BESTSELLER

Ny årsrapport fra modemagnatens øverste holding- og investeringsselskab viser samlet en toplinje på 26 mia. kr. og en egenkapital på små 23 mia. kr. (side 12)

NY HUMMEL-TOPCHEF HENTER NYT CHEFHOLD I EGNE RÆKKER

Hummels finansdirektør takker af til sommer. Efterfølgeren og yderligere to nye chefer er rekrutteret internt. Et godt signal, vurderer ekspert. (side 13)

LUFTHAVNSEJER KALDER POLITIKERE FOR NAIVE

Man kan ikke privatisere aktiver, uden at køberne vil tjene penge på det. Sådan siger Macquarie efter milliardsalg af Københavns Lufthavne. (side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV:

LUNDBECK-CHEFER SCORER MILLIONER PÅ AKTIEUDSALG

Lundbeck-cheferne Anders Götzsche og Anders Gersel Pedersen har siden maj solgt stort ud af aktier i selskabet og tilsammen scoret omkring 200 mio. kr. Mandag skar markedet en ny stor luns af Lundbeck-aktien, der dykkede med 7,2 pct. (forsiden og side 6-7)

KRAVENE SKÆRPES FOR KØB AF ANDELSBOLIGER

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er blevet enige om at gennemføre en række tiltag på andelsboligområdet. (side 3)

PENSIONSSELSKABER ADVARER MOD SENIOR-FIDUS

Seniorer risikerer modregning i boligsikring og andre offentlige ydelser før pensionsalderen, hvis de følger regeringens råd om at sætte pensionspengene i aldersopsparing. (side 4-5)

BERLINGSKE BUSINESS:

AARHUS-RIGMAND KLAR TIL AT SÆLGE UD FOR FIRE MIA. KR.

En opsigtsvækkende handel kan være på trapperne i dansk erhvervsliv. Henrik Lind er på vej til at sælge Danske Commodities, så en ny ejer kan udstikke en anden kurs. (forsiden og side 8-9)

INTERNATIONALE ENERGISPÅMÆND TIL REGERINGEN: SÆNK AFGIFTEN PÅ ELBILER

Elbilsalget halter, og Danmark risikerer ikke at kunne nå et bindende EU-mål for at gøre transporten grønnere. Energiministeren afviser, at lavere afgifter er holdbare på længere sigt. Energiagentur anbefaler, at Danmark følger Norges eksempel. (side 5)

MÅLING: DANSKERNE VIL HAVE MARKANT STYRKELSE AF SKATTEKONTROLLEN

Et stort flertal ønsker langt kraftigere styrkelse af skattekontrollen, end regeringen har lagt på bordet i finanslovsforhandlingerne. Det viser en frisk måling. (side 6)

EUROPÆISK STORINVESTOR ER SULTEN EFTER AT INVESTERE I FLERE DANSKE VIRKSOMHEDER

En af verdens største investorer, Balderton Capital, vil den kommende tid investere godt to milliarder i europæiske virksomheder. Flere danske virksomheder bejler til store millioninvesteringer, lyder det fra fondens danske partner. (side 12)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier