Tirsdagens obligationer: Rentestigninger forduftede stille og roligt

Udgivet den 11-12-2018  |  kl. 17:07  |  

Det danske obligationsmarked startede tirsdagens handel med mindre rentestigninger, som blev udbygget i de efterfølgende timer, før et glidende fald satte ind i løbet af eftermiddagen.

Herhjemme endte renten på den tiårige danske statsobligation 2 basispoint lavere i 0,20 pct., efter at renten i løbet af dagen havde været oppe i underkanten af 0,25 pct.

Fra morgenstunden var positive aktiemarkeder med til at presse renterne opad, da tegn på en højere risikoappetit blandt investorerne gik ud over interessen for de fastforrentede papirer, som derfor faldt i kurs.

Der skete dog en dekobling mellem aktierne og renterne i løbet af eftermiddagen, hvor de europæiske aktiebørser fortsatte op, men hvor renterne modsat formiddagens handel begyndte at tabe højde.

På nøgletalsfronten blev markedsdeltagerne om formiddagen præsenteret for det såkaldte ZEW-indeks, der er en indikator for optimismen hos de tyske finansielle aktører.

Det viste et blandet billede med et fald i den del af indekset, der måler den nuværende økonomiske situation, til 45,3 i december fra 58,2 måneden før.

Det var skuffende i forhold til økonomernes forventning om et mindre fald til 55,0 ifølge Bloomberg News. Forventningsindekset i opgørelsen viste omvendt en bedring til -17,5 fra -24,1 måneden før. Her havde økonomerne ventet et fald til -25,0.

Fra USA blev der bud på producentpriser, som viste en lidt større stigningstakt i november end ventet. Eksklusive fødevarer og energi steg priserne med 2,7 pct. på årsbasis, mens der ifølge Bloomberg var ventet en stigning på 2,5 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
15:18:01

 
6,95%
 
15:18:01

 
1,92%
 
15:18:01

 
1,68%
 
26/06/19

 
-1,48%
 
15:18:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder