Tivoli A/S - Fondsbørsmeddelelse nr. 7 - 1. kvartal 2016

Udgivet den 18-04-2016  |  kl. 14:29  |  

Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2016

Bestyrelsen for Tivoli A/S har på bestyrelsesmødet behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 31. marts 2016.

 

Resultat for perioden 1. januar - 31. marts 2016 er i hovedtræk:
 

  • Omsætning inkl. forpagtere og lejere 98,9 mio. kr. mod 122,6 mio. kr. sidste år (-19 %).
  • Omsætning ekskl. forpagtere og lejere 86,4 mio. kr. mod 100,9 mio. kr. sidste år (-14 %).
  • Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) -50,5 mio. kr. mod -43,4 mio. kr. sidste år (-16 %).
  • Resultat af primær drift (EBIT) -72,1 mio. kr. mod -64,2 mio. kr. sidste år (-12 %).
  • Resultat før skat -73,0 mio. kr. mod -65,6 mio. kr. sidste år (-11 %).
  • Resultat efter skat -57,7 mio. kr. mod -49,5 mio. kr. sidste år (-17 %).

 

 

"Vi har haft færre aktiviteter i Glassalen og i Koncertsalen i første kvartal i år end sidste år, fx lå premieren på dette års store musical Hairspray lidt senere i år end premieren på sidste års store succes musicalen Dirty Dancing. Det betyder, at kvartalets omsætning ekskl. forpagtere og lejere er faldet med 14,5 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år.

 

Vi finder resultatet for perioden tilfredsstillende set i lyset af, at omsætningstilbagegangen i denne periode var ventet og kan forklares med de færre aktiviteter", udtaler økonomidirektør Andreas Morthorst.

 

Forventninger til 2016

Vejret og andre udefrakommende begivenheder kan have en stor indflydelse på Tivolis forretning og dermed udvikling i årets resultat. For 2016 forventes fortsat en omsætning på niveau med 2015 (ca. 900 mio. kr.) og et overskud før skat i niveauet 60-70 mio. kr.

 

Med venlig hilsen

 

Jørgen Tandrup                                                           Lars Liebst

Bestyrelsesformand                                                   Adm. direktør
 

Kontaktperson: Underdirektør, Brand & Kommunikation, Dorthe Weinkouff Barsøe (tlf. 33 75 02 11 / dwb@tivoli.dk)

 

 

Vedhæftede filer:

Fondsbørsmeddelelse nr 7 af 18-04-2016 - Q1 regnskab.pdf

Udgivet af: NPinvestordk