Tivoli med kurs mod rekordresultat: Vi står stærkere over hele vores forretning

Udgivet den 03-12-2024  |  kl. 12:14  |  

Tivoli oplever atter fremgang i antallet af besøgende og ser fortsat stor efterspørgsel på havens mange oplevelser. Efter et veloverstået halloween har Tivoli nu kurs mod et historisk højt resultat for året.

Det afspejles i havens netop opjusterede forventninger til året, som kommer i takt med, at den vigtige julesæson er skudt i gang.

- Vi har løftet forventningerne, fordi vi har oplevet fremgang i vores forretning. Flere gæster besøger haven, og vi kan samtidig se, at forbruget er steget, når gæsterne er i Tivoli, siger administrerende direktør Susanne Mørch Koch til MarketWire.

Haven venter nu en omsætning på 1300 mio. kr. fra tidligere 1250 mio. kr. Derudover ventes resultatet før skat at lande på 150 mio. kr fra tidligere 130 mio. kr.

- Det er stort set over hele vores forretning, at vi nu står stærkere. Efter en noget våd sommer må vi jo sige, at vi efterfølgende har haft bedre vejr, og det gavner jo selvfølgelig en forretning som Tivoli, fortæller den administrerende direktør.

Susanne Mørch Koch fremhæver derudover det løbende arbejde med Tivolis oplevelser og tilbud som afgørende for gæsternes stigende forbrug i haven.

- Jeg ser det som en konsekvens af, at vi hele tiden arbejder med det, vi tilbyder herinde. Det er både vores madscene, men det er også alle de andre oplevelser, man kan få i Tivoli som eksempelvis vores koncerter. Og så er der bare rigtig god efterspørgsel efter den klassiske Tivoli-oplevelse også, siger hun.

Nu handler det for Tivoli om at få afsluttet året med manér. Julesæsonen er skudt i gang, og det betyder, at Tivoli nu er gået ind i en afgørende periode.

- Vores julesæson er blevet en meget vigtig sæson for Tivoli. Det er jo noget, vi har investeret massivt i at opbygge gennem årene, og det er gået hen og blevet en meget velbesøgt sæson, så den betyder selvfølgelig rigtig meget for os, siger Susanne Mørch Koch.

Tivoli-aktien stiger oven på de løftede forventninger med 1,8 pct. til 686 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag