TK Development: Storaktionær sløjfer krav om generalforsamling
Storaktionæren i TK Development (TKD), Storm Capital Management eller Storm Real Estate, har tilbagekaldt sin anmodning om en ekstraordinær generalforsamling. Det oplyser TK Development.
Anmodningen, som blev indleveret den 11. marts, kom i kølvandet på TKDs regnskab for de første ni måneder af regnskabsåret den 19. december 2012. Her fremlagde TKD en ny salgsstrategi, hvor selskabets geografiske tilstedeværelse blandt andet blev vendt.
I marts krævede to store investorer i det hårdt plagede TK Development - Storm Capital Management og Strategic Capital - så en ekstraordinær generalforsamling med henblik på, at bestyrelsesformanden skulle afsættes, samt at ledelsens løn skulle halveres. Alt sammen for at presse omkostningerne ned og sætte gang i de skuffende salgstal, skrev Børsen den 11. marts.
Siden offentliggørelsen af den justerede strategi og nye forretningsmodel, har TKDs gennemgået indholdet med Storm og andre storaktionærer.
- Derudover har medlemmer af selskabets bestyrelse haft lejlighed til at drøfte de af Storm Real Estate fremsatte forslag til en ekstraordinær generalforsamling dels med Storm Real Estate, dels med andre storaktionærer.
Herefter har Storm altså valgt at tilbagekalde anmodningen om en ekstraordinær generalforsamling.
/ritzau/FINANS
Morten A. Rasmussen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›