Toldfrie schweizisk butikskæde falder markant på coronakrisen

Udgivet den 10-07-2020  |  kl. 12:19  |  

Dufry, der er en schweizisk toldfri butikskæde, vender snuden ned fredag, efter at finanshuset Mainfirst nu anbefaler investorerne af sælge aktierne i kæden. Tidligere var anbefalingen hold.

Aktien rasler ned med 6,5 pct. til 24,73 schweizerfranc fredag middag på børsen i Zürich.

Mainfirst kalder aktien for "risikofyldt" og ser ikke en hurtigt vending i forretningen, der er hårdt ramt af nedlukninger, rejseforbud og andet stads i forbindelse med den globale coronapandemi.

Det skriver Bloomberg News.

Dufry kommer til at se "store udfordringer" i øjnene, når selskabet skal gøre op med sine gældsforpligtigelser til september 2021, skriver analytiker Gian Marco Werro i en analyse, hvor han også påpeger, at aktien er den værst præsterende på det schweiziske aktiemarked i år.

Gældsaftalerne skal højst sandsynligt genforhandles i andet halvår 2021 - men udfaldet kommer helt an på, hvordan markedsvilkårene er til den tid.

Mainfirst sænker også kursmålet for en aktie i Dufry til 16 schweizerfranc fra 35 schweizerfranc.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder