Top 10: Danmarks dyreste ejerlejligheder

Udgivet den 26-12-2014  |  kl. 06:00  |  

Nicolai Eigtveds Gade 36, 5. tv., 1402 København K. Foto Siesbye Kapsch (Boligsiden.dk)

København gør rent bord på listen over kongerigets dyreste ejerlejligheder. Prisniveauet i København overgås kun af Frederiksberg, og selv Aarhus kan ikke følge med.

 

”Man skal ned på 14. pladsen på listen over de dyrest udbudte ejerlejligheder for at finde en lejligheden uden for København, og her er det Vejle og en lejlighed Ved Bølgen, der kommer på listen”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, og fortsætter:

 

”Salgsprisen på en ejerlejlighed i Københavns Kommune lå i november på 28.800 kroner pr. kvadratmeter. Det er stadig 4.600 kroner pr. kvadratmeter mindre end i Frederiksberg Kommune, men 2.000 kroner mere pr. kvadratmeter end i Aarhus Kommune. Selv ikke de dyreste lejligheder i Aarhus kommer i øjeblikket op i samme prisklasse som luksuslejlighederne i København”, siger Birgit Daetz.

 

Kvadratmeterprisen på den dyrest udbudte lejlighed ligger på 86.000 kroner. De 10 dyreste lejligheder er et studie i lækker elegance med fantastiske udsigter ud over byens tage. Her er der ikke sparet på kvadratmeterne, og har du millioner nok, kan du næsten få så meget plads, det skal være, både ude og inde. Udbudspriserne starter ved 14,5 millioner kroner.

 

Top 10: Dyrest udbudte ejerlejligheder

10. Strandgade 85, 3. 4, 1401 København K http://www.boligsiden.dk/salg/153660732

Her kan du få en luksuslejlighed på Christianshavn, hvor du selv kan være med til at præge den. Lejligheden her er forventeligt færdig i 2016, så du kan fx få indflydelse på valg af køkken, fliser og hi-fi-løsning med indbyggede højtalere. Boligen har udsigt til Skuespilhuset og 233 kvadratmeter. Udbudspris: 14.500.000 kr.

 

9. Langelinie Allé 7., 5. 1, 2100 København Ø http://www.boligsiden.dk/salg/560233416

Lækker penthouselejlighed på Langelinie. Lejligheden er totalt moderniseret bl.a. med nye gulve som skibsdæksplanker for at understrege den maritime stemning. Udbudspris: 14.950.000 kr.

 

8. Fredericiagade 16, st. th, 1310 København K http://www.boligsiden.dk/salg/311385395

Eksklusiv lejlighed tæt på Amalienborg Slot, Amaliehaven og Kongens Nytorv. Her finder du bl.a. smukke Dinesen egetræsgulve og Uno form-køkken, og alle materialer og installationer er af bedste kvalitet. Udbudspris: 15.000.000 kr.

 

7. Strandgade 85, 4. 3, 1401 København K http://www.boligsiden.dk/salg/157568749

Den tredje af lejlighederne i Strandgade er en spændende hjørnelejlighed med udsigt til havnen. Gå en tur i dit walk-in-closet eller nyd den spektakulære udsigt. Også her kan du få indflydelse på valg af materialer m.m. Udbudspris: 15.500.000 kr.

 

6. Sølvgade 24, 2., 1307 København K http://www.boligsiden.dk/salg/768367343

Du får en fantastisk udsigt til Kongens Have fra denne lejlighed på 262 kvadratmeter. For dig, der holder af den ægte herskabslejlighed med pejs og højt til loftet. Udbudspris: 16.750.000 kr.

 

5. Galionsvej 74, st., 1437 København K http://www.boligsiden.dk/salg/728591142

Den måske mest stemningsfulde københavnerstemning finder du i de atmosfærefyldte boliger på Galionsvej på Holmen. Denne bolig har smukke, synlige loftsbjælker og som noget særligt er der en fuldt udnyttet tagetage, der er godkendt til bolig, i alt 386 kvadratmeter bolig. Udbudspris: 17.500.000 kr.

 

4. Helsinkigade 18, 12., 2150 Nordhavn http://www.boligsiden.dk/salg/560501310

I det nye kvarter i Nordhavnen kommer denne lejlighed til at ligge, når den er færdig i 2016. På 12. etage er du garanteret en god udsigt. Udbudspris: 18.000.000 kr.

 

3. Helsingkigade 20, 12., 2150 Nordhavn http://www.boligsiden.dk/salg/551483073

Du kan glæde dig til at flytte ind i denne lejlighed, når den er færdig i 2016. Her er der 230 kvadratmeter, hvor der er lagt vægt på kvalitet, stor loftshøjde og flot udsigt. Udbudspris: 18.000.000 kr.

 

2. Nikolaj Plads 9, 1., 1067 København K http://www.boligsiden.dk/salg/413570680

Super centralt i København på Nikolaj Plads tæt på Kongens Nytorv ligger denne særlige lejlighed, som er designet og indrettet af den internationalt anerkendte designer og arkitekt Lady Weinberg (Anouska Hempel) som eneste projekt i Skandinavien. Nyistandsat og uden bopælspligt. Udbudspris: 24.000.000 kr.

 

1. Nicolai Eigtveds Gade 36, 5. tv, 1402 København K http://www.boligsiden.dk/salg/204883844

Danmarks p.t. dyrest udbudte ejerlejlighed er en 320 kvadratmeter penthouselejlighed på Christianshavn. Lejligheden er et studie i kvalitet og design, og til den hører intet mindre end tre store tagterrasser på til sammen knap 200 kvadratmeter med udsigt ud over byens tage. Udbudspris: 27.500.000 kr.

 

Listen er trukket den 15. december 2014.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Dow Jones igen i rekord - men festen aflyst i S&P 500
06:30 Kalender med link - fredag den 18. oktober
17:54 Europa/lukning: Sartorius blev aktiefestens højdepunkt efter regnskab
17:14 Ambu lancerer nyeste version af endoskop i USA
17:03 Torsdagens aktier: Nordeas regnskab og stærke nøgletal fra USA trak op i C25
17:01 Nationalbanken følger i hælene på ECB og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne kørte op efter stærke nøgletal fra USA
16:51 Prisen på containerfragt faldt for 13. uge i træk
15:42 USA/åbning: Rekordfesten genoptages efter TSMC's regnskab og økonomi i god gænge
15:27 Baltic Dry-indekset falder til laveste niveau i seks måneder
15:20 Danske Bank sænker nedre del af prisspænd for nye lån til bil og bolig
14:35 Økonomer ser vejen være banet for flere rentenedsættelser hos ECB
14:27 Økonomer: Vejen er banet for flere lempelser af ECB
14:23 Den Europæiske Centralbank sænker renten for tredje gang i år
14:14 USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet
13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB