Top 10: Her er tilflytningen størst

Udgivet den 15-11-2017  |  kl. 06:00  |  

Lejligheder, etagebyggeri, altan - Foto- David Buchmann (Boligsiden.dk)

Det er kommunerne med landets største byer, der præger toppen af listen over, hvor i landet tilflytningen er størst. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det er Aarhus Kommune, der i perioden 2014 til og med tredje kvartal i 2017 har haft den største nettotilflytning i landet.

"Aarhus ligger geografisk godt placeret, og de fleste jyder har på en eller anden måde et forhold til Aarhus, eller folk der bor der, og så kommer der jo hvert år mange nye studerende til byen. Det gør det til hele Jyllands metropol," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Projektsalget følger med udviklingen

Heldigvis for den jyske hovedstad er der samtidig med den store tilflytning også rigtig godt gang i byggeriet i byen. I hvert fald viser tal fra Boligsiden.dk, at der har været 2.942 projektsalg i Aarhus Kommune fra 2014 til 2017.

"Der har igennem flere år været bygget på havnen i Aarhus, der er bygget nyt på Ceres-grunden og andre steder. Det er attraktive boliger, der hovedsageligt tiltrækker de rigeste af Aarhus' nye borgere, men så tiltrækker de også folk, der allerede bor i Aarhus, som så sælger den bolig, de hidtil har boet i. På den måde sker der en kædereaktion, der frigiver boliger i forskellige prisklasser til kommunens nye borgere," påpeger Birgit Daetz.

København blot nummer tre

Også i de øvrige kommuner med flest nettotilflyttede, følger projektsalget godt med. I Aalborg har der været 1.176 projektsalg i perioden, hvor der netto er kommet 2.329 nye borgere. I København er der netto kommet 1.702 nye indbyggere, og hele 5.619 nye projektboliger.

"Det er ikke overraskende, at der er stor tilflytning til Aalborg Kommune, der er én af landets arealmæssigt største. Det er mere overraskende, at København kun er nummer tre, men vi har set det seneste års tid, at der er mange, der søger ud i hovedstadens omegnskommuner for at få råd til at købe et hus. Det skyldes måske netop de mange nye og dyre projektboliger, der er med til at presse priserne i vejret. Og det gør, at den københavnske nettotilflytning er lavere, end vi kunne have regnet med," siger Birgit Daetz.

Landets tredjestørste by Odense er blot nummer 23 på listen over kommuner med størst nettotilflytning.

Top 10: Kommuner med størst nettotilflytning i perioden 2014-2017

Kommune Nettotilflytning (personer) Projektsalg (antal)
1. Aarhus 3.024 2.942
2. Aalborg 2.329 1.176
3. København 1.702 5.619
4. Roskilde 1.614 632
5. Furesø 1.478 411
6. Gladsaxe 1.202 223
7. Skanderborg 1.107 365
8. Holbæk 1.011 174
9. Slagelse 969 67
10. Vejle 943 301

Data for projektsalg er hentet fra Boligsiden.dk's database, og tallene for nettotilflytningen er hentet i Statistikbanken hos Danmarks Statistik. Der er udelukkende medregnet indenlandske flytninger mellem landets kommuner.

LÆS OGSÅ: Drømmebolig: Se 5 af landets mest eksklusive projektsalg

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

06:34 Musks formue går under 400 mia. dollar for første gang i 2025 efter Tesla-dyk
06:34 Guldprisen stiger til højeste niveau efter ny tol
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers tirsdag
06:32 Asien: Told og pengepolitisk redegørelse dominerer i japansk fravær
06:32 Valuta: Marginal dollarstyrkelse efter Trumps toldtiltag
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser før inflationsdata og Powells ord i Kongressen
06:32 USA/lukning: Stålproducenter skød op efter ny Trump-told mens guldpris ramte rekord
06:30 Kalender med link - tirsdag den 11. februar
17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden